
Anders Holbøll er fratrådt sin stilling som afdelingschef i Fødevareministeriet.
Det oplyser han i et opslag på LinkedIn.
”Jeg stopper som afdelingschef i Fødevareministeriet,” skriver han.
Anders Holbøll har siden maj 2021 været chef for tværgående tilsyn og styring, økonomi, HR, it-drift og sikkerhed i Fødevareministeriet.
Ifølge Ekstra Bladet fik de ansatte i Fødevareministeriet fredag eftermiddag en intern mail om Anders Holbølls øjeblikkelige fratrædelse.
”Selv skal jeg nu finde ud af, hvad fremtiden bringer. Jeg taler med gode folk om forskellige muligheder. Det ser spændende ud, og jeg ser frem til at kaste mig over nye udfordringer,” skriver Anders Holbøll.
Anders Holbøll har en lang karriere i det offentlige bag sig, blandt andet i Skatteministeriet, SKAT, Socialstyrelsen og Miljøministeriet.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter















































