DF-medlem smidt ud efter svindel mod handicappet mand

"Thomas Rasmussen er her til morgen blevet smidt ud af Dansk Folkeparti, fordi hans handlinger på ingen måde repræsenterer de værdier, som Dansk Folkeparti står for."
Sådan lyder det fra partisekretær i Dansk Folkeparti, Erik Bjørn Møller, efter de fredag morgen har valgt at eksludere partimedlem, Thomas Rasmussen.
Det skriver TV 2.
Det er kommet frem, at Thomas Rasmussen er dømt for at have snydt en mand med et kognitivt handicap for omkring 100.000 kroner. Thomas Rasmussen var ellers nyvalgt byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Norddjurs - men fra i dag er han blevet partiløs.
I 2013 idømte landsretten Thomas Rasmussen seks måneders fængsel og et krav om at betale 104.000 tilbage til den krænkede part. Partiet påstår, at Thomas Rasmussen har holdt sin dom skjult. Thomas Rasmussen har ingen kommentarer til sagens indhold:
"Jeg har ingen kommentar til så gammel en sag, udover at jeg har udstået min straf, og at den ingen indflydelse har på min valgbarhed," siger Thomas Rasmussen til TV 2.
Thomas Rasmussen agter at blive siddende i byrådet.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne











































