
Det så ellers ud til, at Dansk Folkeparti havde sikret sig en enkelt borgmesterpost efter kommunalvalget.
Det var tidligere folketingsmedlem Henrik Brodersen, der stod til at blive borgmester i Slagelse Kommune.
Men nu er borgmesterposten røget, og den siddende borgmester Knud Vincents (V) kan med en bred konstituering i ryggen forblive som borgmester.* Det skriver TV 2 Øst.
Pilen havde også i første omgang peget på, at det var netop Knud Vincents, der kunne fortsætte som borgmester i den vestsjællandske kommune med støtte fra blandt andre SF.
Men fire dage efter valget valgte SF i stedet at pege på Britta Huntley fra Socialdemokratiet, der kunne mønstre et flertal med Dansk Folkeparti.
23. november kunne Henrik Brodersen så præsentere en aftale, hvor alle de borgerlige partier pegede på ham som borgmester.
Nu peger flertallet dog igen på Knud Vincents, da Socialdemokratiet er gået sammen med Venstre om at danne et flertal med en række partier.
Knud Vincents blev borgmester i Slagelse Kommune ved kommunalvalget i 2021.
Byrådet i kommunen afholder konstituerende møde fredag 5. december.
*Opdateret klokken 15:36.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
















































