Jakob Ellemann-Jensen
André Rogaczewski
Michael DithmerEllemann får bestyrelsespost i superfond

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har valgt den tidligere Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, til at sidde i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds (Eifo) nye bestyrelse.
Det fremgår i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.
Jakob Ellemann-Jensen trak sig som formand for Venstre i oktober 2023 med argumentet, at hans person skyggede for partiet. Han sagde farvel til formandsskabet blot få måneder efter, at han var vendt retur fra at have været sygemeldt i et halvt år på grund af stress.
Han har efterfølgende været medvært på Podimo-podcasten "Podimo Bogklub", men nu kan han også sætte bestyrelsesmedlem på cv'et.
Udover Jakob Ellemann-Jensen er der kommet yderligere to nye navne på listen.
Den ene er den forhenværende departementschef i Erhvervsministeriet Michael Dithmer, som bliver bestyrelsens nye formand.
Det andet nye medlem er André Rogaczewski, der er administrerende direktør for Netcompany.
Netcompany er et dansk børsnoteret it-selskab, der blev grundlagt af blandt andet det nye bestyrelsesmedlem, André Rogaczewski, i 2000. Virksomheden står blandt andet bag it-systemerne Borger.dk og mit.dk.
Bestyrelsesmedlemmerne, der netop er blevet udpeget af erhvervsministeren, skal sidde i to år.
Se hele bestyrelsen her:
- Michael Dithmer (formand), fhv. departementschef i Erhvervsministeriet
- Dorrit Vanglo (næstformand), fhv. adm. direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- Bo Foged, partner og økonomidirektør i CIP
- Jørgen Høholt, bestyrelsesmedlem i Nykredit og ATP Ejendomme
- Anne Mette Toftegaard, viceadministrerende direktør i Alm. Brand Group.
- Camilla Ley Valentin, iværksætter og medstifter af Queue-it
- Esben Gadsbøll, partner i Nordic Makers og co-founder af WhiteAway.com
- Jesper Buch, stifter af Seedster og Just-Eat.com
- Martin Engell-Rossen, selvstændig rådgiver og bestyrelsesmedlem
- Jakob Ellemann-Jensen, fhv. formand for Venstre og fhv. vicestatsminister og økonomiminister
- André Rogaczewski, administrerende direktør Netcompany A/S
- Barbara Taudorf Andersen, director of commercial development and strategic partnerships i 21st.BIO og bestyrelsesmedlem
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor









































