Stine Bosse
Jens-Kristian Lütken
Jens Boe AndersenEuropabevægelsen genvælger formandskab med Stine Bosse i spidsen
Lørdag den 29. maj holdt Europabevægelsen landsmøde, der blev gennemført virtuelt. Her blev Stine Bosse genvalgt som bevægelsens formand, og Jens-Kristian Lütken og Jens Boe Andersen blev begge genvalgt som næstformænd.
Det skriver Europabevægelsen i en pressemeddelelse.
I en tale holdt den genvalgte formand fokus på regeringens europapolitik, hvor hun lagde vægt på regeringen og støttepartiernes ambitioner om en europapolitisk aftale.
”Det står skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, at vi skal have en europapolitisk aftale. Der er mange temaer, der forener os, som bør inkluderes i en europapolitisk aftale. Kampen for retsstatsværdierne, kampen mod skatteundvigelse og en debat om forbeholdenes konsekvens for Danmarks indflydelse. Det ville styrke det folkelige EU-mandat, en kernedansk tradition, hvis alle partierne blev inkluderet i en europapolitisk aftale."
Foruden at være formand for Europabevægelsen er Stine Bosse bestyrelsesmedlem i Coop, formand for Tele Greenland og formand for PlanBørnefonden.
Jens-Kristian Lütken sidder i Københavns borgerrepræsentation for Venstre, og Jens Boe Andersen arbejder til daglig i Røde Kors som public affairs-konsulent.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump













































