Om  
Mette Nielsen
Marianne Aaris Andersen
Birgith Langballe

Efter intern magtkamp: Fire byrådsmedlemmer i Viborg forlader Socialdemokratiet

Byrådsmedlemmerne Mette Nielsen, Marianne Aaris, Birgith Langballe og Birthe Harritz har meldt sig ud af Socialdemokratiet i Viborg.

Valgresultatet i 2021 gav Socialdemokratiet i Viborg otte mandater. Der er nu tre personer i partiets byrådsgruppe.
Valgresultatet i 2021 gav Socialdemokratiet i Viborg otte mandater. Der er nu tre personer i partiets byrådsgruppe.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mette Nielsen, der det seneste år har været Socialdemokratiets gruppeformand i Viborg byråd, blev torsdag aften vraget som fremtidig byrådskandidat efter en mistillidserklæring fra sin partifælle, viceborgmester Mads Panny.

Det har nu resulteret i at Mette Nielsen, sammen med tre byrådskolleger, har meldt sig ud af Socialdemokratiet.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Mads Panny's mistillidserklæring til Mette Nielsen sker efter en årelang splittelse i Socialdemokratiet i Viborg, hvor Mads Panny efter valget i 2021 blev gruppeformand, men måtte overlade posten til Mette Nielsen, efter han fik et flertal i mod sig.

Kulminationen blev generalforsamlingen torsdag aften, hvor 95 ud af 115 medlemmer støttede Mads Panny, mens Mette Nielsen og de sidste 20 medlemmer udvandrede.

Fire dage senere har Mette Nielsen, Marianne Aaris, Birgith Langballe og Birthe Harritz annonceret på et pressemøde, at de melder sig ud af Socialdemokratiet, men bliver siddende i byrådet.

De fire byrådsmedlemmer meddelte også, at de stifter en ny liste, der vil være på stemmesedlen til kommunalvalget i 2025.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Nielsen

Byrådsmedlem, Viborg

Marianne Aaris Andersen

Byrådsmedlem, Viborg

Birgith Langballe

Byrådsmedlem, Viborg

0:000:00