Jens Ole Skov
Mads Duedahl Hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital fratræder sin stilling

Jens Ole Skov stopper som hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital efter 17 år på posten.
Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
Baggrunden for fratrædelsesaftalen er de økonomiske udfordringer hospitalet befinder sig i. Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) udtaler:
”Vi har ikke tillid til, at det bliver bedre i fremtiden i det nuværende set-up. Vi har fra et enigt forretningsudvalg og fra direktionens side løbende understreget, at der skal sikres budgetbalance.”
Udover budgethensyn er afskedigelsen også udtryk for et generationsskifte i hospitalsledelsen på Aalborg Universitetshospital, siger konstitueret regionsdirektør i Region Nordjylland, Anne Bukh:
”Vi har sat stor pris på den indsats, som Jens Ole Skov har ydet gennem de sidste 17 år i forhold til at opbygge hospitalet i Aalborg som et fuldgyldigt universitetshospital,” udtaler Anne Bukh og fortsætter:
”Med aftalen sikrer vi desuden et generationsskifte i hospitalsledelsen forud for udflytningen til det nye universitetshospital i 2026, siger Anne Bukh.
Jens Ole Skov får 4,2 millioner kroner i opsigelses- og fratrædelsesgodtgørelse.
Omtalte personer
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter















































