
"En ny begyndelse."
Sådan lyder det fra Michael Brautsch, der trækker sig som leder af den konservative gruppe i Frederiksberg Kommune.
Det oplyser han i et Facebook-opslag.
Den afgående leder fortsætter i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvor han er socialordfører og medlem af undervisningsudvalget.
Han har stået i spidsen for Konservative på Frederiksberg, siden partiet mistede borgmesterposten til Socialdemokratiet ved valget i 2021.
Ved det seneste kommunalvalg fik han 4.785 personlige stemmer, men formåede ikke at vælte den socialdemokratiske borgmester, Michael Vindfeldt.
"Jeg har haft den store ære og glæde at være leder af den konservative gruppe og være Frederiksberg Konservatives borgmesterkandidat. Vi fik jo ikke borgmesterkæden, men vi fik valgt 11 særdeles kompetente og dygtige kandidater, der vil arbejde for konservativ politik de næste fire år," skriver Michael Brautsch.
Michael Brautsch har besluttet at vende tilbage til sin rolle som præst i Frederiksberg Kirke fra 1. januar. Han er kendt for sin rolle som præst i programmet 'Gift ved første blik'.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne














































