
Efter flere dage med spekulationer er der fundet en ny kultur- og ligestillingsminister i Norge.
Det bliver Lubna Jaffery, der blev valgt til ministerposten under et ekstraordinært statsråd onsdag formiddag.
Udnævnelsen sker oven på Anette Trettebergstuens (Ap) afgang i sidste uge, efter at det kom frem, at hun havde forbrudt sig mod habilitetsreglerne ved at foreslå personer fra sin omgangskreds til bestyrelsesposter.
Oplagt valg af minister
Ifølge Veslemøy Hedvig Østrem, der er ansvarshavende chefredaktør på Altinget Norge, er det mest overraskende ved udnævnelsen af ministeren, at det ikke er sket tidligere. Hun beskriver valget af ministeren som en tiltrængt løsning på Arbejderpartiets problemer.
"Med Lubna Jaffery på kulturministerens kontor i Grubbegata har Jonas Gahr Støre fået en tryg, men også forfriskende løsning på den meget slemme knibe, han og Arbejderpartiet nu står i," skriver hun i en analyse i Altinget Norge.
Selv om et par andre navne har været oppe at vende i diskussionen om Trettebergstuens efterfølger, har der ikke været nogle reelle udfordrere til Jaffery, vurderer Veslemøy.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær






































