
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard (V), er blandt 108 udvalgte medlemmer, der i fællesskab skal sætte en dagsorden for, hvad Konferencen om Europas fremtid, skal indebære.
Det skriver Renew Europe i en pressemeddelelse.
Debatten om fremtidens Europa begyndte 9. maj på Europadagen, og i løbet af det næste år bliver der afholdt borgermøder i alle 27 medlemslande.
Konferencen har nemlig til sigte at få europæernes ønsker til fællesskabet i centrum for EU's fremtid.
I Venstre er det hovedfokus, at konferencen inddrager borgere og sikre en mere permanent debat i Europa, siger Morten Løkkegaard:
"Der er meget forskellige holdninger til, hvad Konferencen skal resultere i. Desværre drømmer mange i parlamentet om at udnytte lejligheden til at indføre føderalistisk politik og begynde magtkampe mellem EU’s institutioner. Og det vil Venstre kæmpe imod".
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Biskop stempler ind i debat om danskhed: "Det risikerer at løbe løbsk"











































