
Økonomistyrelsen har ansat ny direktør. Det bliver Maria Schack Vindum, der på nuværende tidspunkt er direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i en pressemeddelelse.
Maria Schack Vindum har været ansat i Beskæftigelsesministeriet siden 2015, hvor hun startede som afdelingschef. I 2018 blev hun direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
”STAR er en fantastisk styrelse med dygtige medarbejdere og en vigtig dagsorden. Jeg er stolt over vores bidrag til, at Danmark har et sundt og dynamisk arbejdsmarked, og at det danske arbejdsmarked er kommet godt igennem Covid-19 krisen," udtaler Maria Schack Vindum i pressemeddelelsen.
Med det nye job som direktør i Økonomistyrelsen vender Maria Schack Vindum tilbage til Finansministeriet, hvor hun tidligere har været kontorchef.
Maria Schack Vindum fratræder stillingen som direktør hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 2. juli.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































