Køb abonnement
Annonce
Om  
David Malpass

Præsident for Verdensbanken indgiver sin afskedsbegæring

Verdensbanken skal have ny præsident efter, at den nuværende præsident David Malpass har valgt at fratræde sin post ved udgangen af juni, oplyser Verdensbanken. Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Verdensbanken skal have ny præsident efter, at den nuværende præsident David Malpass har valgt at fratræde sin post ved udgangen af juni, oplyser Verdensbanken. Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
16. februar 2023 kl. 11.07

I en pressemeddelelse meddeler Verdensbanken, at deres nuværende præsident David Malpass forlader sin post til juni.

David Malpass blev udnævnt til præsident for Verdensbanken i 2019 af USA's daværende præsident, Donald Trump. Han forlader posten som præsident med mere end et år tilbage af sin femårige præsidentperiode. 

Verdensbanken - som også er kendt som Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling - gengiver i pressemeddelelsen den nu afgående præsidents begrundelse for sit exit: 

"Med udviklingslande, der udfordres af kriser uden fortilfælde, er jeg stolt af, at banken har reageret med hurtighed, tyngde, innovation og indflydelse. Efter at have gjort så meget fremskridt og efter en betænkningsperiode, har jeg besluttet mig for at forfølge nye udfordringer," udtaler David Malpass i pressemeddelelsen. 

David Malpass kom i vælten i løbet af efteråret 2022, da han negligerede at forholde sig til, hvorvidt han accepterede den klimavidenskabelige konsensus om menneskeskabt global opvarmning, hvilket blandt andet skabte vrede i det ovale kontor i Washington.   

Nu begynder arbejdet med at udpege en efterfølger for David Malpass, der officielt træder tilbage 30. juni 2023.

Traditionen tro vil USA nominere Verdensbankens præsident, hvorimod de europæiske stats- og regeringschefer udpeger præsidenten for Den Internationale Valutafond. 

Den nye præsident for Verdensbanken vil tiltræde posten under pres for at øge og forbedre bankens indsats over for klimaforandringer. Banken er blevet kritiseret for at præstere under niveau, når det kommer til at støtte udviklingslande påvirket af klimaforandringer. 

Den næste præsident for Verdensbanken bliver nummer 14 i rækken. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026