Om  
Jane Bolander
Morten Bødskov

Skatterådet får ny formand

Professor Jane Bolander er udnævnt som ny formand for Skatterådet

1. januar 2020 tiltræder Jane Bolander som formand for Skatterådet, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Jane Bolander har en ph.d. fra Aarhus Universitet og er i dag professor i skatteret på Copenhagen Business School. Hun er desuden studieleder for masteruddannelsen i skat og har udarbejdet en række skatteretlige udgivelser.

Skatteminister Morten Bødskov kalder Bolander for en en af landets førende eksperter i skatteret og glæder sig over, at hun i fremtiden skal bestride formandsposten.

"Det glæder mig, at Jane Bolander har sagt ja til posten som formand for Skatterådet. Med Jane Bolander har Skatterådet fået en formand, som er en af landets førende eksperter i skatteret. Skatterådet er en væsentlig institution i forvaltningen af skatte- og afgiftslovgivningen, hvor vi ser de nyeste trends på skatte- og afgiftsområdet, og hvor ny lovgivning skal fortolkes for første gang," siger Morten Bødskov.

Posten overtager hun fra Hanne Søgaard Hansen, der efter ni år i stillingen har bedt om at blive afløst.

Skatterådet afgør sager, som Skatteforvaltningen forelægger for Skatterådet til afgørelse, herunder anmodninger om bindende svar, for eksempel vedrørende fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, eller hvis svaret vil kunne få betydning for et større antal skattepligtige.

Skatterådet består af 19 medlemmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Bolander

Formand for Skatterådet, professor, Juridisk Institut, CBS
cand.jur. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. (Aarhus Uni. 1999)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00