Om  
Tina Beck-Nilsson
Gunver Jensen

S i Kalundborg vælger ny spidskandidat uden at orientere den nuværende

Bestyrelsen for Socialdemokratiet i Kalundborg Kommune har indstillet Tina Beck-Nilsson som partiets spidskandidat. Men det vidste den nuværende spidskandidat ikke.

Peter Bjørnbak Hansen

Til kommunalvalget næste år bliver det med al sandsynlighed Tina Beck-Nilsson, der skal tage kampen om borgmesterkæden op.

Det står klart, efter partiets lokalbestyrelse enstemmigt har indstillet den 47-årige formand for Socialdemokratiet i Kalundborg som kommende spidskandidat.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Dermed afløser Tina Beck-Nilsson den nuværende socialdemokratiske spidskandidat, Gunver Jensen. En beslutning, som Gunver Jensen intet anede om og ikke vil kommentere.

"Der kan være flere grunde til, at man ikke ønsker at kommentere en bestemt sag. Men i det konkrete tilfælde skyldes det, at jeg intet havde hørt," siger hun.

Indstillingen af den lokale partiformand, Tina Beck-Nilsson, er da også af en lidt mere uformel slags.

"Der er ingen i min gruppe (kommunalbestyrelsesgruppen, red.), der har vidst noget. Vi ved, at der er ordinær generalforsamling i februar, og der er nogle procedurer, som skal overholdes. Så må vi se," siger Gunver Jensen.

Også Tina Beck-Nilsson holder igen:

"Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det er generalforsamlingen i februar, der vælger spids- og borgmesterkandidaten, og at afgørelsen først træffes der. Men jeg er naturligvis meget glad for den enstemmige opbakning fra bestyrelsen."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Beck-Nilsson

Borgmesterkandidat og formand, Socialdemokratiet i Kalundborg, formand, Greve Lærerforening, lærer, Greve Kommune
Lærer (N. Zahles seminarium, 2001)

Gunver Jensen

Gruppeformand (S), Kalundborg Kommune, socialrådgiver, 3F Kalundborg

0:000:00