Allan Kristoffersen
Thor Skov JørgensenSalg og lukning af butikker: Koncerndirektør hos Coop fratræder

Coop sælger 35 butikker, lukker 19 butikker og nedlægger stillingen som koncerndirektør for Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen.
Det skriver detailkæden i en pressemeddelelse.
”Vi har desværre for mange butikker, der giver underskud uden udsigt til, at udviklingen vender,” lyder det fra den administrerende direktør Thor Skov Jørgensen.
Der vil fremover være én kædedirektør for SuperBrugsen og Kvickly, én for Brugsen og én for 365discount. Det betyder, at Allan Kristoffersen fratræder som koncerndirektør.
"Jeg har stor respekt for Allans indsats i Coop gennem mange år. Men med den nye struktur er Allan og jeg blevet enige om, at det er den bedste løsning i den situation, Coop står i nu," siger Thor Skov Jørgensen.
Allan Kristoffersen har tidligere været retaildirektør hos Matas, kædedirektør for Kvickly og salgsdirektør for Irma. Men nu slutter hans tid hos Coop.
"Det har unægteligt været en af de mest spændende og udfordrende perioder i virksomhedens historie," skriver Allan Kristoffersen på Linkedin.
Indsigt
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024
















































