Tidligere dansk landstræner Åge Hareide er død

Åge Hareide, der var dansk landstræner fra 2016 til 2020, er død i en alder af 72 år efter et længere kræftforløb.
Det bekræfter hans søn Bendik Hareide over for det norske medie NRK.
"Far sov ind i nat derhjemme med sin familie omkring sig. Nu har han spillet sin sidste kamp. Vi er evigt taknemmelige for al den kærlighed, vi har modtaget i den tid, han har været syg," siger Bendik Hareide til NRK.
Åge Hareide havde en stor karriere både som spiller og træner i Norden. Som spiller nåede han 50 A-landskampe, som bragte ham forbi Hødd, Molde, Manchester City og Norwich.
Han vil dog især blive husket for sin tid som træner.
Åge Hareide startede sin trænerkarriere i 1987 for den norske fodboldklub Molde FK og kom senere til at stå i spidsen for en række klubber i både Norge, Sverige og Danmark, blandt andet Rosenborg, Brøndby, Helsingborg og Malmö FF, før han i 2023 stoppede endegyldigt som landstræner for Island og gik på pension.
I 2016 overtog han det danske landshold efter 15 år med Morten Olsen på posten. Som dansk landstræner tabte Danmark kun tre ud af i alt 40 kampe, og han førte Danmark til både EM og VM.
Han nåede at vinde guld fire gange i sin tid som klubtræner. I 1999 med Helsingborg, 2002 med Brøndby, 2003 med Rosenborg og i 2014 med Malmö.
I sommeren 2020 blev Åge Hareide slået til ridder af Dannebrog.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne











































