Chris Borup Preuss
Ellen Trane NørbyTidligere DUF-formand overtager V-ministers valgkreds

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det bliver en tung arv at løfte, når Chris Borup Preuss (V) overtager erfarne Ellen Trane Nørbys (V) valgkreds til næste folketingsvalg.
Den tidligere ungdomspolitiker skriver på Facebook, at han bliver Venstres kandidat i Sønderborg-kredsen.
"Jeg er utrolig glad for den tillid, som et overvældende flertal af medlemmerne i Venstre i Sønderborg har vist mig. Jeg vil kæmpe dag og nat for, at Venstre og det borgerlige Danmark får det bedst mulige valg - og at jeg bliver valgt til Folketinget," skriver han i opslaget.
Sønderborgfødte Chris Borup Preuss er uddannet folkeskolelærer, men arbejder som seniorkonsulent i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han var landsformand for Venstres Ungdom fra 2015 til 2017 og senere for Dansk Ungdoms Fællesråd fra 2019 til 2021.
Han oplyser i opslaget, at han afløser Ellen Trane Nørby, der har bestridt mange ministerposter, blandt andet skatte-, sundheds- og uddannelsesminister. I februar meldte hun ud, at hun stopper i Folketinget efter næste valg.
Hun fortsætter i stedet i lokalpolitik i Sønderborg, hvor hun i efteråret blev valgt som anden viceborgmester. Derudover er hun leder af Venstres byrådsgruppe i Sønderborg Kommune.
Omtalte personer
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"













































