Jeppe Klenitz-JakobsenTidligere DF-folketingsmedlem skifter til Socialdemokratiet

Forhenværende folketingspolitiker og kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti Jeppe Klenitz-Jakobsen gør comeback i røde farver.
DF's tidligere ældreordfører agter nemlig at blive valgt for Socialdemokratiet i Holbæk.
Det oplyser han på Facebook.
"Lysten til politik er aldrig forsvundet," skriver Klenitz-Jakobsen og fortsætter:
"Når jeg mener, at Christina (Krzyrosiak Hansen, red.) er den rigtige borgmester for min hjemkommune, og når min stemme til folketingsvalget falder på Kaare Dybvad, og jeg i øvrigt har brugt det meste af mit politiske liv på at værne om velfærdsstaten, og mit arbejds- og fritidsliv kredser om børn og unge, så var det naturligt for mig at melde mig ind i Socialdemokratiet."
Socialdemokratiet i Holbæk fik med Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen 58,9 procent af stemmerne til sidste valg.
Jeppe Klenitz-Jakobsen forlod Dansk Folkeparti for tre år siden, efter han i 2019 sagde farvel til politik. Han var medlem af partiet i 17 år.
Det er endnu uvist, om den den lokale socialdemokratiske partiforening vælger at opstille ham som kandidat.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa












































