
I forbindelse med, at Tuborgfondet reviderer den nuværende strategi, har fonden oprettet et nyt ungepanel. Dermed skal i alt ti unge rådgive fondsbestyrelsen igennem forløbet med den nye strategi og give deres input.
Det skriver organisationen.
"Vi ønsker at få unges perspektiver på alt fra fremtidens arbejdsliv til, hvordan vi fremadrettet sikrer demokratiet og udvikler det, og hvad vi skal stille op med unges trivsel? Samtidig er det vigtigt for os, at det ikke bliver pseudo-inddragelse, men reel ungeinddragelse," udtaler Tuborgfondets bestyrelsesforperson Trine Nielsen.
Panelmedlemmerne spænder over aldrene 17 - 28 år. De er alle fundet gennem en åben ansøgningsrunde.
"Jeg ser frem til at udfordre Tuborgfondet og til at stille de ubehagelige spørgsmål, men også til at heppe på det, der allerede bliver gjort rigtigt. Vi skal se på trivsel og den værdikæde, der findes i ungdommen, og finde ud af, hvordan vi kan blive endnu skarpere på ung-til-ung-modellen," siger 22-årige Simon Skytte.
Her er panelets medlemmer:
- Monica Ghafuri
- Oskar Faye
- Camilla Aastrup
- Sofus Pilehave
- Jomanna El-Enazi
- Laura Karas
- Mille Backhausen
- Lise Nygaard
- Magnus Georg Jensen
- Simon Skytte
Indsigt
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024














































