Viborgs borgmester sygemelder sig
Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, sygemelder sig. Den socialdemokratiske viceborgmester Mads Panny overtager.


Emilie Tilma
RedaktionsassistentBorgmester i Viborg, Ulrik Wilbek, har sygemeldt sig. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Sygemeldingen gælder som udgangspunkt til og med 28. september.
Det bliver Viceborgmester, Mads Panny (S), der skal overtage roret i Viborg kommune i Wilbeks fravær, skriver DR.
Det fremgår ikke hvad, der har fået den 65-årige Venstre-politiker til at sygemelde sig, men Viborg Stifts Folkeblad erfarer, at der er tale om stress og overbelastning. Dette er dog ikke blevet bekræftet på nuværende tidspunkt.
Sidste år udtalte Wilbek, at han måtte drosle ned på sit arbejde grundet akut høretab og susen på det ene øre, da det påvirkede hans koncentrationsevne.
Ulrik Wilbek har været borgmester i Viborg siden 2018. Tidligere har han været landstræner for både mændenes og kvindernes håndboldlandshold. Hvor han var med til at vinde danske medaljer ved flere internationale turneringer.
Udover sit borgmesterarbejde sidder Wilbek også i socialudvalget i Kommunernes Landsforening.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Ulrik Wilbek
