
Kira Marie Peter-Hansen er valgt som SF's spidskandidat ved det kommende EU-Parlamentsvalg. Hun blev valgt til posten uden modkandidater.
Det oplyser Berlingske.
Den nye spidskandidat betegner rollen som en "tung arv at løfte", da hun overtager fra Margrete Auken, der forlader EU-parlamentet efter 20 år.
Kira Marie Peter-Hansen har siddet som europaparlamentariker siden 2019, hvor hun fik 15.765 stemmer. Det var oprindeligt ikke nok til at sikre hende en af SF's to mandater, men da Karsten Hønge trak sig til fordel for en plads i Folketinget, kom Kira Marie Peter-Hansen alligevel ind og endda som den yngste i Europa-Parlamentet nogensinde.
Ved valget i juni 2024 bliver Kira Marie Peter-Hansen indtil videre flankeret af to partifæller på stemmesedlen – tidligere partiformand Villy Søvndal og tidligere MF Rasmus Nordqvist.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Mens Løkke forhandler, arbejder Nanna Gotfredsen på at få ny socialreform med i regeringsgrundlaget
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"






































