DH: Bedre rammer for kommunerne vil hjælpe folk med handicap

DEBAT: Handicapområdet skal prioriteres, så folk med handicap stadig har mulighed for at leve et liv som alle andre. Kommunerne skal have bedre muligheder for langsigtede investeringer, mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. 

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Jeg læste for nyligt om 37-årige Brian med gangbesvær, der bor på et bosted. Han går formentlig en mere ensformig hverdag i møde, fordi Norddjurs Kommune vil spare på ferierne til mennesker med handicap. Prøv at sætte dig i Brians sted et øjeblik. Et liv uden ferie?

Norddjurs er ikke det eneste sted, hvor handicapområdet mærker økonomisk pres.

I Danske Handicaporganisationer (DH) har vi spurgt vores lokalafdelinger, som er fordelt i landets kommuner, hvad de oplever af besparelser. Langt over halvdelen svarer, at de oplever besparelser på handicapområdet.

Her fremhæves blandt andet områder som botilbud, specialundervisning i folkeskolen og forskellige hverdagsaktiviteter for mennesker med handicap.

Det burde ikke være sådan. Handicapområdet er kernevelfærd. Alle kan få et barn med handicap eller komme ud for en ulykke. Her er det vigtigt, at fællesskabet træder til med hjælp og støtte.

Samtidig bliver vi flere og flere ældre. Mange ældre døjer med nedsat syn, gangbesvær eller andre handicap. Hvis pengene ikke følger med den demografiske udvikling, vil kernevelfærden stille og roligt blive undergravet.

Den virkelig skurk
Når vi prioriterer handicapområdet, giver vi mennesker med handicap mulighed for at leve et liv ligesom alle andre.

Udgifterne til handicapområdet vokser, men stigningen følger ikke med antallet af mennesker. Derfor oplever den enkelte forringelser i hverdagen.

Kommunerne bør prioritere området højere, men jeg mener faktisk, at den virkelige skurk i denne historie er de økonomiske rammer.

Kommunerne er pressede. Hvert år skal de overholde et udgiftsloft udstukket af Folketinget. Vi så gerne, at moderniserings- og effektiviseringsbidraget blev afskaffet. Desuden bør der være en bagatelgrænse for, hvornår kommuner skal sanktioneres for at overskride budgettet. Den nuværende budgetlov betyder mindre velfærd i kommunerne. KL's formand, Jacob Bundsgaard, har af samme grund efterlyst en mere fleksibel budgetlov, så man kan investere langsigtet.

Kommunerne har også brug for bedre rammer i forhold til dyre enkeltsager.

Det skal ikke være sådan, at en dyr enkeltsag på handicapområdet vælter hele kommunens socialbudget. Af samme årsag har man tidligere ændret refusionsreglerne på børneområdet, og det samme bør ske på handicapområdet.

Langsigtet investering
I kommunerne er der også brug for at sætte tidligere ind og investere mere langsigtet på handicapområdet.

Et eksempel:

Flere DH-lokalafdelinger svarede i vores rundspørge, at besparelserne blandt andet var på det socialpædagogiske område. Manglende socialpædagogisk støtte kan resultere i, at mennesker med ADHD udvikler usunde adfærdsmønstre.

Samfundet kan altså spare mange penge, hvis man tidligt griber ind og giver den rette støtte.

Her er det også værd at se mod Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Et værktøj, der beregner, hvordan en social indsats påvirker den offentlige økonomi over en årrække. Jeg håber, at SØM kan bruges endnu mere i fremtiden, så kommunerne kan investere langsigtet.

Forrige artikel FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje Næste artikel Radikale i København: Vi vil modvirke regeringens asociale politik Radikale i København: Vi vil modvirke regeringens asociale politik
Reserven slår ikke til: DH vil have ny socialpulje på finansloven

Reserven slår ikke til: DH vil have ny socialpulje på finansloven

INTERVIEW: Satspuljereserven levner for få penge til nytænkende sociale projekter og kan ende som ekstra pengetank for skiftende regeringers socialpolitik, mener DH. Organisationen foreslår at reservere en pulje på finansloven til udvikling af nye projekter.