Handicapformand ser tilbage: Diskriminationsforbud er en milepæl

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

8. februar 2017 er en af de dage, jeg kommer til at huske. Jeg var på vej op med elevatoren i Socialministeriet til møde med en embedsmand. Men da elevatoren går op, var det ikke embedsmanden, men socialministeren, der tog imod.

”Thorkild, jeg har en god nyhed til dig – Danmark skal have et diskriminationsforbud!” Det er en fantastisk god nyhed og en vigtig milepæl. For de fleste vil det lyde som noget, der da må være på plads i Danmark. At man ikke må diskriminere med baggrund i menneskers handicap. Fuldstændig som man ikke må diskriminere med baggrund i køn, race, religion osv.

Men sådan er det faktisk ikke i dag. Derfor er loven et vigtigt signal om, at ligeværdig behandling af mennesker med handicap er en vigtig værdi i Danmark. Jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget har tilkendegivet, at de støtter et diskriminationsforbud på linje med det, vi kender fra de andre nordiske lande.

Derudover har året budt på en række fornuftige initiativer på socialområdet. Det gælder et øget fokus på kvaliteten i den kommunale sagsbehandling for at styrke borgernes retssikkerhed. Og det sikres, at mennesker kan beholde de ydelser, de er blevet tilkendt af kommunen, mens en sag om tilkendelse verserer i ankestyrelsen.

Tilsvarende sættes der penge af til en særlig indsats for at forebygge overgreb på børn med handicap. Det er desværre tiltrængt, fordi børn med handicap lettere bliver ofre.

Derudover genoprettes handicappuljen, der bliver kørselsordning for blinde og svagtseende, og meget mere, der trækker i retning af flere reelt lige muligheder for mennesker med handicap. Det er bundlinjen for ethvert handicappolitisk perspektiv.

Adgangen til nye huse er blevet vanskeligere
Det er dog desværre ikke alt, der har trukket i den rigtige retning. Ændringen af bygningsreglementet for nye parcelhuse var et stort og meningsløst tilbageskridt. Reglerne blev indført af SR-regeringen i 1998 og senere udvidet af VK-regeringen i 2008.

Det har haft stort betydning for mennesker med handicap, men faktisk gavnede den nemme adgang mange flere end mennesker med handicap: ældre eller gangbesværede. Kravet sikrede også, at et barn i kørestol kunne komme ind til børnefødselsdag, uanset hvem den blev holdt hos.

Men fra 1. juli 2017 gælder krav om niveaufri adgang i nybyggeri ikke længere. Med et pennestrøg ændrede transport- og boligministeren reglerne, så mennesker med handicap nu ikke længere har adgang til nye parcelhuse.

Reglerne i bygningsreglementet har ellers gennem de sidste 20 år været med til at gøre den nybyggede boligmasse mere tilgængelig for mennesker med handicap. Det vil med ændringen blive sværere for mennesker med handicap eller gangbesværede ældre at besøge venner og familie. Det sociale netværk vil dermed blive udfordret.

En anden konsekvens er, at kommunerne efter Servicelovens § 116 skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet for den pågældende.

Det er altså ikke alene en klar forringelse af de muligheder, som mennesker med handicap har for at deltage i samfundet. Det kommer også til at koste i det lange løb. For der bliver flere ældre i samfundet, og så skal flere huse bygges om og tilpasses. Fordi det ikke er tænkt ind, allerede da huset blev bygget. Det ansvar kommer til at ligge på kommunerne. Jeg håber, at der i det nye år vil være politisk vilje til at ændre på den fejl, så der igen bliver nem adgang til nye huse.

De lige muligheder for mennesker med handicap bør jo gælde hele vejen rundt – også til boligen.