Socialpædagogerne: Et voldsforebyggende personale er centralt

Af Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne

Hvis man på en skole har en 3. klasse, som ikke fungerer, så skynder man sig da ikke at oprette en ny parallelklasse for at løse problemet. Nej, så kigger man på, hvad det er, der ikke fungerer i klassen. Det samme burde regeringen gøre med psykiatriområdet.

Ordene er ikke mine egne. De kommer fra Niels Henrik Jensen, der er forstander på det socialpsykiatriske botilbud Finsenshave, og de er en kommentar til regeringens forslag til en ny tilbudsform. Niels Henrik Jensen indfanger ret præcist Socialpædagogernes syn på regeringens udspil med at skabe et helt nyt type tilbud med mere tvang: Det løser simpelthen ikke de grundlæggende problemer med vold på botilbud, at man etablerer et nyt, parallelt tilbud.

På mange måder problematisk

Som udspillet ser ud nu, er det på mange måder problematisk: Et delvist lukket tilbud med åbne og upræcise visitationskriterier og med vidtgående adgang til brug af tvang, eksempelvis besøgsrestriktioner, kropsvisitation, tilbageholdelse, tvangstilbageførsel og så videre. Og i øvrigt uden en øvre tidsgrænse for, hvor lang tid man kan være der.

Det er for os ikke den rette vej at gå. Vi løser ikke problemerne omkring vold med tilbageholdelse og tvang.

Borgere med psykiatriske diagnoser peger ofte selv på, at trivsel og et meningsfuldt indhold i hverdagen er vigtigt for at nedbringe omfanget af vold og aggression. Og en anden væsentlig brik er en veluddannet medarbejderstab med de rette og nødvendige fagligheder til at håndtere voldsforebyggelse og konfliktsituationer.

Vi skal investere i faglighed, i personale, i rammer og i metoder. Det kræver den rette visitering til det rette tilbud.

Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne

Alt sammen noget, som socialpædagogikken har en lang tradition for og erfaring med. Derfor er det centralt, at vi ser på personalesammensætningen i det voldsforebyggende arbejde på vores botilbud. For når vi har de rigtige fagligheder og metoder, ser vi også tydeligt effekten på de borgere, vi skal hjælpe.

Investere i faglighed

Der er andre dele af regeringens udspil, der er målrettet det voldsforebyggende, som er ganske udmærket. Det er bare ikke nok! I forhold til den voldforebyggende indsats på bostederne skal vi udnytte og udbygge de muligheder, vi allerede har. Udover en national handleplan for forebyggelsen af vold på botilbud, som er på vej, så kræver det, at vi som samfund investerer.

Vi skal investere i faglighed, i personale, i rammer og i metoder. Det kræver den rette visitering til det rette tilbud. Og det kræver, at botilbuddene kan specialisere sig, så de imødekommer borgernes behov - særligt når der er misbrug involveret.

Men det kræver også, at vi investerer i samarbejde på tværs af sektorer. Det kræver, at der er tilstrækkeligt med sengepladser i psykiatrien. For det er helt afgørende, at der er kapacitet til at få dem ind, der har behov for akut psykiatrisk behandling - og til at de reelt er færdigbehandlede, inden de visiteres videre.

Derfor skal vi skabe forpligtende partnerskaber på tværs af sektorer med øget brug af udskrivningsaftaler, klare ansvarsfordelinger og med personale, der har al relevant viden om borgeren.

Så efter mange års negligering af vores socialpsykiatriske botilbud kræver det nu, at vi udbygger, udvikler og investerer i personale, faglighed og kvalitet i botilbuddene og psykiatrien.