V i København: Det grænser sig til totalitært at bortadoptere ufødte børn

Regeringen har med et års tilløb præsenteret sit store udspil "Børnene Først."

Allerede i sidste års nytårstale luftede statsministeren tankerne om, at flere børn skal tvangsbortadopteres fra fødslen, og at tvangsfjernelser skal ske tidligere end i dag.

Det er en brutal målsætning, som regeringen har sat sig. 

For os som liberale er ønsket, at flere børn skal have en god barndom uden at blive tvangsfjernet eller flyttes fra plejefamilie til plejefamilie.

Det er en betydelig vanskeligere ambition at indfri end blot at øge antallet af tvangsfjernelser og bortadoptioner. Det er desværre meget nemt at kom i mål med det sidste. 

Og hvis kommunerne ikke har forstået budskabet, så er det yderligere skåret ud i pap i selve regeringsudspillet, hvor det hedder, at "kommunerne forpligtiges til altid at overveje adoption af nyfødte, der anbringes ved fødslen". Det mest vidtgående tvangsindgreb skal altså op af værktøjskassen hver gang.

"Tvangsfjernelsesudvalget" består af både sagkyndige, men også folkevalgte, og her frygter vi, at der kan blive truffet flere forkerte beslutninger, når regeringens signaler mødes af folkevalgte politikere, der til tider er unge, vrede og socialt indigneret.

Karina Rohrberg Jessen og Jens-Kristian Lütke
Hhv. medlem af Socialudvalget og næstformand for Børne og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune

Pålagte indgreb
Man kan dårligt forestille sig større indgreb end, at staten tager ens eget barn og enten giver det til en anden familie for evigt eller bestemmer, at man kun må se det hver tredje uge under opsyn fra øvrigheden. 

Derfor skal der være tunge argumenter til stede for at splitte forældre og børn. Det er der i den grad også i langt de fleste tilfælde, men der kan også ske fejl, hvor børn bliver fjernet på et forkert og urigtigt grundlag. 

Det skete eksempelvis på Fanø, hvor tre forældrepar fik fjernet deres børn på grund af urigtige oplysninger omkring seksuelle overgreb og vold. Beskyldningerne var grundløse, men forældre og børn sidder i dag tilbage med alvorlige ar på sjælen.

Med tiltagene i "Børnene Først" får sagsbehandlere og kommunalpolitikere nærmest pålagt at foretage flere tvangsindgreb.

Børn, der er udsat for overgreb, eller hvor forældrene ikke kan tage vare på dem på betryggende vis, skal naturligvis anbringes i en eller anden form. Det kan der ikke herske uenighed om. 

Men det er ikke betryggende for forældres retssikkerhed, at regeringen pålægger de kommunale børne- og ungeudvalg at tvangsfjerne mere. 

"Tvangsfjernelsesudvalget" består af både sagkyndige, men også folkevalgte, og her frygter vi, at der kan blive truffet flere forkerte beslutninger, når regeringens signaler mødes af folkevalgte politikere, der til tider er unge, vrede og socialt indigneret. Det er en farlig cocktail at udsætte retssikkerheden for.