Debat

Vibe Klarup: Tilbage til normalen før coronakrisen er ikke nødvendigvis nok

DEBAT: Kommunerne må gøre klar til at opjustere indsatsen for socialt udsatte efter coronakrisen, så det ikke ender med flaskehalse, skriver formand for Rådet for Socialt Udsatte. 

Ensomhed og symptomer forværres, når daglige rutiner og relationer forsvinder. Derfor er det høj prioritet, at værestederne åbner igen, skriver Rådet for Socialt Udsattes formand. 
Ensomhed og symptomer forværres, når daglige rutiner og relationer forsvinder. Derfor er det høj prioritet, at værestederne åbner igen, skriver Rådet for Socialt Udsattes formand. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Coronakrisen har fået myndigheder og organisationer til at handle hurtigt. På nationalt niveau er der sendt et væld af reguleringer og information ud, og der er indgået aftaler om redningspakker.

Lokalt er der handlet hurtigt og lavet mange nye tiltag og eksperimenter. Nogle steder er misbrugsbehandlingen blevet mere fleksibel. Nogle steder arbejder sundheds- og socialsektoren sammen som aldrig før. Nye aktører melder sig og vil hjælpe.

Alligevel er der ingen tvivl om, at socialt udsatte lider under nedlukningen af samfundet.

Krisen skruer op for usikkerheden
På trods af at mange funktioner på socialområdet er kritiske og har været opretholdt, så er der mange væresteder, der har været lukkede, og fysiske aftaler med eksempelvis støttekontaktpersoner har været aflyst eller gjort digitale.

Samtidig skruer krisen op for usikkerheden. Relationsarbejdet skal genoptages fuldt ud snarest muligt.

Mennesker bliver ensomme og symptomer forværres, når daglige rutiner og gode relationer forsvinder. Derfor er det høj prioritet, at værestederne åbner igen – de er godt i gang – og om nødvendigt, at faciliteterne udvides, så genåbningen kan gøres sundhedsmæssigt forsvarligt.

Men tilbage til normalen er ikke nødvendigvis nok.

225-timersreglen bør afskaffes
Kommunerne må gøre klar til at opjustere indsatsen for socialt udsatte, så det ikke ender med flaskehalse. Civilsamfundet må grundigt udforske, om der er brug for nye måder at være til stede på for sårbare borgere.

Det kræver ressourcer, og ligesom vi naturligvis forventer, at regeringen træder til, er der også gode eksempler på, at fonde og erhvervsliv bidrager. Det får vi også brug for efter krisen.

Den sundhedsmæssige krise og almindelige usikkerhed kan for mange være en stressfaktor, men situationen giver også et økonomisk pres. Arbejdsløsheden stiger og adgangen til midlertidige jobs svinder ind, når virksomheder skal passe på smitte og økonomi.

Derfor bør 225-timersreglen afskaffes helt. Når arbejdsløsheden stiger, er socialt udsatte sidst i køen på et for mange i forvejen alt for krævende arbejdsmarked.

De har brug for hjælp fra Folketinget til at sikre dem økonomisk tryghed.

Kan blive en styrkelse
Det samme har civilsamfundet. Lige nu har vi som samfund brug for, at det leverer en ekstraordinær indsats. Det er vigtigt, at hjælpepakkerne dækker, så ingen sociale organisationer går konkurs midt i coronakrisen eller i den afgørende tid efter.

Den garanti er nødvendig for, at den samlede opgave bliver løftet.

Læs også

Genåbningen er ikke bare en udfordring for det offentlige. Hvis vi skal sikre, at ingen bliver efterladt, og at vi får samlet op på gode erfaringer, kræver det en samlet indsats af de større.

Men hvis vi griber det rigtigt an og får hele samfundet i gang - det offentlige, det private, civilsamfundet og brugerne - kan det betyde en styrkelse af det sociale område.

Behovet findes hele året rundt
Det er nemlig ikke kun i coronatider, at vi har brug for fleksibel misbrugsbehandling, tæt samarbejde mellem social- og sundhedsmyndigheder og fonde såvel som private virksomheder, der bruger deres ekspertise til at skabe nye og innovative tiltag til gavn for socialt udsatte.

Det har vi brug for hele året.

I Rådet for Socialt Udsatte er vi glade for at Folketingets partier har bedt os facilitere et partnerskab for udsatte voksne, der kan samle de bedste eksempler på gode løsninger fra krisens første intensive fase, opsamle nye behov og sammen med aktører fra alle sektorer udforske, hvordan vi videreudvikler det sociale arbejde.

Dokumentation

Temadebat: Hvad kan socialområdet lære af coronakrisen? 

Ensomhed. Frygt for smittespredning. Efterspørgsel efter karantænepladser til hjemløse. Sociale organisationer, hvis blandingsøkonomi ikke har passet til de økonomiske hjælpepakker.   

Coronakrisen har åbenbaret en række udfordringer på socialområdet, men nye løsninger er også opstået i kaosset.  

Hvordan skal de langvarige udfordringer, skabt af coronakrisen, løses? Og hvad kan socialområdet lære af coronakrisen? 

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Social.    

Her er aktørerne:    
  • Ask Svejstrup, sekreteriatsleder, Sand 
  • Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne 
  • Brian Dybro (SF), rådmand, Beskæftigelses- og socialforvaltningen, Odense Kommune 
  • Eyvind Vesselbo, kultursociolog, tidligere socialordfører for Venstre 
  • Helle Christiansen, chef, Kirkens Korshær 
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening 
  • Morten Skov Mogensen, generalsekretær, KFUM's Sociale Arbejde
  • Thorstein Theilgaard, generalsekretær, Bedre Psykiatri 
  • Vibe Klarup, formand, Rådet for socialt udsatte.  

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    
 
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00