Arbejdsmarked
Af Morten Rasmussen, partner og markedsleder af Energy, Utilities & Ressources i PwC og Nikolaj Lynge, manager, PwC.
Over hele landet er kommunale forsyninger i gang med at udrulle fjernvarme, investere i klimasikring og nye spildevandsanlæg samt forberede sektorkoblingsprojekter for at bidrage til at indfri Danmarks klimamål. De mange projekter løfter forsyningernes investeringsbudgetter betragteligt og skal ofte gennemføres inden for en kort tidshorisont for at understøtte ambitiøse klimamål og -planer. For mange forsyninger er dette en positiv udvikling, da det både bidrager til den grønne omstilling og giver nye opgaver og udviklingsmuligheder. Bagsiden af udviklingen er imidlertid, at få forsyninger har erfaring med at gennemføre anlægsprojekter i denne størrelsesorden og med de teknologier, der indgår i projekterne, hvilket gør projekterne risikofyldte. En del af løsningen ligger heldigvis lige for: projektstyring i forsyningerne skal styrkes, så styring af økonomi, risici, kontrakter samt tidsplan og afhængigheder forbliver under kontrol i hele projektforløbet.
Større og mere komplicerede projekter presser de kommunale forsyningsvirksomheder
Udfordringerne med at holde større bygge- og anlægsprojekter ’on time, on scope, on budget’ er velkendte, og forsinkede og fordyrede projekter er ikke isoleret til energi- og forsyningssektoren. Fx er flere af de nye supersygehuse også blevet forsinkede og væsentligt dyrere end planlagt.
Når flere kommunale anlægsprojekter inden for forsyning er blevet forsinkede de seneste år, kan det skyldes, at projekterne ofte bliver for store og komplekse for forsyningsvirksomhederne. Mens opstillingen af sol og vind primært varetages af private udviklere, vil det ofte være kommunale forsyningsvirksomheder, der skal udrulle fjernvarme, havvandspumper, som kan sikre varmeforsyningen når kulkræftværkerne lukker, lave klimasikring og sektorkoblingsprojekter samt bygge CO2-fangstanlæg på forbrændingsanlæggene.
De kommunale forsyningsvirksomheder, der skal løfte projekterne, er ofte vant til at gennemføre mindre, løbende vedligeholdelsesprojekter, som at udskifte fjernvarmerør, lave ledningsrenoveringer og opgradere eksisterende anlæg. Med de større og mere komplicerede projekter ændrer deres opgaveportefølje sig betydeligt. At løse disse projekter er ikke blot en stor opgave for forsyningernes projektafdeling, men også for de afdelinger og funktioner, der skal levere støtte til projektet, herunder it, finans, økonomi og HR samt ledelsen. Taget i betragtning, hvor store investeringer, der er i kommunale forsyninger over de kommende år, påhviler der forsyningerne et stort ansvar.
De rigtige kompetencer mindsker risikoen for forsinkelser og budgetoverskridelser
Men hvordan kan kommunale forsyningsselskaber reducere risikoen for forsinkelser og budgetoverskridelser? Én faktor går igen: De rette kompetencer skal i spil tidligt, både i bestyrelsen og i projektorganisationen. Det handler ikke nødvendigvis om flere ressourcer, men om de rigtige. Fx kan bestyrelser med erfaring fra komplekse anlægsprojekter stille de nødvendige kritiske spørgsmål til planlægning, risikostyring og økonomi- og leverandørstyring.
Et eksempel på, hvilke kompetencer vi ser øget behov for, er evnen til at lægge og vurdere “planer”. Fra leveranceansvarlig på tegnestuen eller i skurvognen til direktion og kommunalbestyrelse skal planer ikke blot udarbejdes – de skal udfordres og kritisk vurderes af både afsender og modtager. Det indebærer, at risikofaktorer og mitigerende tiltag tænkes ind fra starten.
Når enkelte planer samles i en samlet portefølje, ændrer kompleksiteten sig markant og nye spørgsmål opstår: Er planerne - både enkeltvis og samlet – realistiske nok? Hvordan påvirker risici og afhængigheder deres gennemførlighed og hvordan mitigeres disse forhold? Hvad sker der, når planporteføljen stresstestes, og hvordan spiller de sammen med andre forhold som økonomi eller leverancesikkerhed? Det stiller øgede krav til organisationens evne til at tilpasse planer og matche ressourceforbrug og kompetenceniveau med projektets kompleksitet og risikoprofil.
Hertil kommer, at forsyningerne for at reducere risikoen skal sikre tilstrækkelige kompetencer i økonomistyring, risikostyring og kontraktstyring - både på projektniveau og i ledelsen. Ledelseslagene skal desuden opkvalificeres til at forstå og håndtere projektets risikoelementer.
Derfor bør forsyningsselskaber tidligt afklare deres kompetencebehov: Hvilke kompetencer findes allerede i organisationen? Hvilke skal medarbejdere udvikle? Og hvor giver det mening at hente erfaring udefra? Når organisationen tager spørgsmålene i opløbet, øger det sandsynligheden for, at anlægsprojekter gennemføres som planlagt - til gavn for både økonomien, klimaet og borgerne.
