3F: Sundhedsvæsenet skal ud på arbejdspladserne

Corona er forståeligt nok løbet med al opmærksomheden på det sundhedspolitiske område i snart et år.

Men under overfladen ulmer et andet stort problem, som vi bliver nødt til at adressere for at undgå markante stigninger i livsstilssygdomme og deraf følgende belastning af de offentlige ressourcer og budgetter i de kommende år: Ulighed i sundhed.

Uligheden kommer for alvor til udtryk ved livsstilssygdomme som diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. De har to ting til fælles: Forebyggelse afhænger af tidlig opsporing, og forekomsten er størst blandt kortuddannede.

At dømme efter forekomsten af disse sygdomme er forebyggelsesindsatsen ikke slået igennem i den brede befolkning. Andelen af personer med diabetes, forhøjet blodtryk og KOL er steget siden 2010. Antallet af danskere med type 2-diabetes forventes at stige fra de nuværende cirka 250.000 til 430.000 i 2030.

For at forhindre det skal vi handle nu. Vi har tre konkrete forslag til, hvordan man kan mindske denne ulighed i sundhed, som vi på 3F'ernes vegne vil spille ind med, når Folketingets sundhedsudvalg onsdag mødes til en høring om emnet. Forslagene handler grundlæggende om, at vi skal ændre vores opfattelse af helbred som et privat anliggende.

Vil vi forebygge de største livsstilssygdomme i befolkningen, bliver vi nødt til at anerkende behovet hos målgruppen

Tina Christensen
Næstformand, 3F

Tidlig opsporing på arbejdspladsen
Sundhedsstyrelsen påpeger selv, at tidlig opsporing er et væsentligt element i at forebygge diabetes og KOL. Danske Regioner anbefaler det samme på hjertekarområdet.

Problemet er, at tidlig opsporing fortrinsvis foregår hos lægen, og at målgruppen ikke altid har ressourcer til at reagere på symptomerne. Det afhænger i høj grad af den enkelte, hvilket øger den sociale ulighed.

For at sætte ind over for risikofyldt livsstil – særligt rygning, alkohol og overvægt – har Sundhedsstyrelsen lavet forebyggelsespakker til kommunerne.

Men den tidlige opsporing foregår på jobcentre, via sundhedsprofessionelle i kommunen eller i hjemmeplejen. Den ignorerer altså den absolut væsentligste arena for voksne; arbejdspladsen. Her har man de bedste muligheder for at påvirke dem. 

Derfor er det oplagt, at den nationale indsats med tidlig opsporing af KOL, diabetes og hjertekarsygdomme i højere grad målrettes arbejdspladsen.

Med flere sundhedstjek på arbejdspladsen kan man tidligt opspore livsstilssygdomme. Særligt i brancher med medarbejdere, der er i høj risiko for at udvikle dem.

Kommunerne skal inddrages
Tidlig opsporing af diabetes og KOL vil have stor samfundsmæssig gevinst. Men desværre har tidlig opsporing af livsstilssygdomme i almen praksis ikke den store effekt på adfærdsændringer.

Derfor bør Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for tidlig opsporing af ovenstående sygdomme og risikofaktorer i langt højere grad lægge vægt på kommunernes kontakt til virksomheder og arbejdspladser.

Den kommende sundhedsreform bør indeholde nationale retningslinjer for kommunernes forebyggelsesindsats som for eksempel krav om, at kommunerne er proaktive overfor arbejdspladserne som en del af det nære sundhedsvæsen.

Forskellige målgrupper, differentieret forebyggelse
I de seneste år har man anerkendt, at forebyggelse igennem brede nationale informationskampagner først og fremmest rammer dem, der i forvejen har det bedste helbred. Det kan også være med til at forklare den stigende grad af ulighed i sundhed.

Vil vi forebygge de største livsstilssygdomme i befolkningen, bliver vi nødt til at anerkende behovet hos målgruppen, der bærer størstedelen af sygdomsbyrden og er i størst risiko for at udvikle sygdommene.

Derfor er der brug for, at vi differentierer forebyggelsen og fokuserer på strukturelle tiltag til den specifikke målgruppe, som vi ønsker at ramme.

Vi skal som samfund strukturere redskaberne til forebyggelse, så det i højere grad kan betale sig for den mest udsatte gruppe i samfundet at anvende dem

Tina Christensen
Næstformand, 3F

Den gennemprøvede og ineffektive forebyggelsesagenda, der fokuserer på individets egne ressourcer og motivation og hviler på præmissen om, at sundhed er et privat anliggende, skal nedlægges og erstattes af én, der baseres på sundhed som et samfundsmæssigt anliggende med fokus på strukturel forebyggelse, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed.

Vi skal som samfund strukturere redskaberne til forebyggelse, så det i højere grad kan betale sig for den mest udsatte gruppe i samfundet at anvende dem. 

Fjern beskatning på helbredsundersøgelser
Derfor foreslår vi, at man fjerner beskatningen på helbredsundersøgelser i brancher med særligt udsatte medarbejdergrupper.

Som reglerne er nu, kan man kun få foretaget et sundhedstjek på arbejdspladsen skattefrit, hvis det går under bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kroner (altså sammenlagt maximalt 1.200 kroner inklusiv alle øvrige personalegoder), eller hvis det ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi og ikke er så omfattende som en helbredsundersøgelse.

Det skyldes, at sundhedsydelser ifølge Skat er et privat anliggende – ikke kun skatteretsligt, men også generelt. Vil man have foretaget en mere gennemgående helbredsundersøgelse af sine medarbejdere, der blandt andet vil kunne opspore hjertekarsygdomme, KOL og et tidligt stadie af type 2-diabetes, er det ikke skattefrit.

Derfor vil det ofte kun være arbejdspladser med ressourcestærke medarbejdere, der vil have succes med at indføre gennemgående sundhedsundersøgelser på arbejdspladsen – fordi de har råd til det. 

Der skal indføres mulighed for skattefri helbredsundersøgelser målrettet specifikke medarbejdergrupper med øget risiko for at udvikle samfundets tungeste livsstilsygdomme.

Det personlige helbred er ikke kun et privat, men også et samfundsmæssigt anliggende. Kan vi lave denne holdningsændring, kan vi ikke kun forbedre levetiden og livskvaliteten for den enkelte, men også undgå (endnu) en sundhedsrelateret milliardregning.