AbbVie: Underminerer regionerne RADS' succes?

Af Christina Dyreborg Jeppesen
Direktør i AbbVie Danmark

I Danmark deler vi en vision om et samfund med lige adgang til behandling for alle.

Her er afskaffelsen af geografisk ulighed i sundhed på tværs af regioner og sygehuse afgørende. Det har regeringen allerede anerkendt og opsat som en klar politisk prioritering.

Rådet for Anvendelsen af Dyr Sygehusmedicin (RADS) er sat i verden for at "sikre ensartet, høj kvalitet i lægemiddelbehandlingen på tværs af sygehuse og regioner."

Men er regionerne ved at lave kortsigtede økonomiske prioriteringer på bekostning af klinisk evidens? Er det en bæredygtig udvikling for det danske sundhedsvæsen?

Er RADS’ succes på lånt tid?
I dag har RADS opbygget en solid platform med faglig soliditet, udvidet gennemsigtighed, tilrettelagte processer og er bredt anerkendt i Danmark for sin faglighed.

Som borger og patient er det svært at bevare tilliden til et system, hvor faglighed og evidens måske tilsidesættes for kortsigtede økonomiske besparelser i de enkelte regioner.

Christina Dyreborg Jeppesen
Direktør i AbbVie Danmark

Det er derfor bekymrende, hvis de enkelte regioner overvejer at tilsidesætte RADS’ faglighed og i stedet gennemføre prioriteringer, der ikke tager udgangspunkt i hensynet til patienten, men alene i økonomiske overvejelser.

At vi stiller dette spørgsmål, skyldes eksempelvis, at Region Midtjylland i et sparekatalog går langt videre end anbefalinger fra RADS i forhold til anbefalinger vedrørende valg af blodfortyndende lægemidler.

Yderligere har flere regioner i deres sparekataloger og budgetforslag sendt tydelige signaler om at ville lave systematisk off-label brug af lægemidler på områder, hvor der i dag er godkendte lægemidler på markedet.

Det er i direkte modstrid med, hvad de danske myndigheder anbefaler, og sår tvivl om det ellers klippefaste grundprincip om, at der er evidens og faglig dokumentation bag alle lægemiddelanbefalinger.

Prioriteringer må ud i det åbne
Som borger og patient er det svært at bevare tilliden til et system, hvor faglighed og evidens måske tilsidesættes for kortsigtede økonomiske besparelser i de enkelte regioner.

Det er vigtigt, at debatten løftes ud i det offentlige rum, så fagfolk og patientorganisationer kan drøfte de behandlingsmæssige konsekvenser af beslutningerne regionalt.

Ellers er det i sidste ende patienterne, der risikerer at betale prisen.

Hvis de enkelte regioner mener, at det er fagligt velbegrundet at anbefale systematisk off-label brug eller at sætte mere snævre faglige rammer for valg af lægemidler i regionen, må de have mod til at tage en åben faglig debat om det.

Især hvis regionerne fraviger RADS' faglige anbefalinger og skjuler deres prioriteringer i regionale lægemiddelanbefalinger eller beskrivelser på sidste side i et langt sparekatalog.

Risiko for større geografisk ulighed
Kortsigtede besparelser og den enkelte regions enegang, når der foretages regionale prioriteringer, tilsidesætter faglig evidens og udfordrer patientsikkerheden.

Det skaber usikkerhed hos patienterne. Vi risikerer også, at der skabes yderligere forskelle i behandlingen på tværs af sygehuse og regioner.

Hvis RADS skal være med til at sikre ensartethed og høj kvalitet på tværs af sygehuse og regioner, må RADS' position og faglighed respekteres af Regionerne.

På den måde kan vi sikre, at både patientsikkerheden er i centrum, og at der er lige adgang til behandling for patienterne – uanset hvilken region de bor i.

Det, mener jeg, er en bæredygtig vej for vores sundhedsvæsen.