Forskere: Dokumentation er en del af kerneopgaven i ældreplejen

DEBAT: Bedre dokumentation i ældreplejen vil gøre en markant forskel for personalets faglighed. Derfor giver det ikke mening, at politikerne vil skære ned på dokumentationen for at fokusere på "kerneopgaven", skriver Jeanette Finderup og Julie Duval Jensen.

Af Jeanette Finderup og Julie Duval Jensen
Hhv. formand for Dansk Sygepleje Selskabs Dokumentationsråd og ph.d.-studerende i kommunal sygepleje på Aarhus Universitet

I forlængelse af den massive omtale af omsorgssvigtet i ældreplejen har mange stemmer meldt sig på banen med forklaringer på, hvordan det kunne gå så galt. 

Vi skal have mere ledelse og uddannelse. Vi skal have bedre normeringer. Og vi skal ændre kulturen, så den får mere fokus på omsorg, respekt og værdighed.

Der er ingen tvivl om, at alt dette vil kunne ændre ældreplejen i en positiv retning. Men der er også et andet aspekt, som endnu ikke har været på banen: Bedre dokumentation. 

Hvis vi kan gøre dokumentationen i ældreplejen mere meningsfyldt end i dag, kan vi gøde jorden for at skabe en større værdighed for de ældre.

God dokumentation handler ikke om at ”swipe”
Dokumentation i ældreplejen har ofte form af registreringer af konkrete ydelser som eksempelvis medicindispensering og sårbehandling, men en sådan tilgang er i bedste fald tidsspilde ud fra et fagligt perspektiv.

God dokumentation handler ikke om at ”swipe” ydelser på telefonen, men skal derimod være en anledning til, at medarbejderne forholder sig kritisk og reflekteret til borgerens komplekse behov for sygepleje.

Dokumentationen bør samtidig involvere borgerens ønsker og behov, og medarbejderens faglige refleksion bør dokumenteres i omsorgsjournalen. Dermed kan dokumentationen bidrage til at skabe værdi for borgeren, fordi den bliver et værktøj, der kan bruges aktivt til at forbedre forholdene for borgerne.

Eksempler på forbedringer, som bedre dokumentation kan understøtte, kan være alt fra effektive og kortere rehabiliteringsforløb til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelse. Selv ved livets afslutning er dokumentation væsentlig til at sikre en værdig og respektfuld død. 

Rapporter understøtter problemet
At der er et problem med dokumentationen i den danske ældrepleje, understreges af tilsynsrapporter fra flere ældretilsyn i 2018. Rapporterne finder dokumentationen mangelfuld, og det fremgår, at dokumentationen af borgerens vaner og ønsker ikke var opfyldt i 20 procent af tilfældene.

Det er problematisk i relation til værdigheden, fordi netop dokumentation af borgerens vaner og ønsker kan understøtte, at alle medarbejdere involveret i plejen er informerede om, hvordan den enkeltes værdighed bevares.

Paradoksalt nok har konsulentfirmaet Rambøll omvendt påvist i en rapport, at medarbejderne i den danske ældrepleje anvender for meget tid på dokumentation. Modsætningsforholdet understreger vigtigheden af, at vi gør dokumentationen bedre, så den kan bidrage til at sikre borgerens værdighed.

Fire eksempler fra udlandet kan inspirere
Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi gør dokumentationen bedre i praksis. Med afsæt i den internationale forskning på området er her fire eksempler på, hvordan vi kan skabe en større værdighed i ældreplejen gennem bedre dokumentation:

Eksempel 1: Vi kan involvere borgere og pårørende i dokumentationen, herunder ikke mindst deres oplevelse af overgangen ved indflytning til et plejecenter.

Eksempel 2: Vi kan anvende dokumentationen til at beskrive, hvordan borgerens værdighed bevares – herunder deres vaner og ønsker.

Eksempel 3: Vi kan dokumentere borgerens særlige behov for pleje, hvilket vil bidrage til at bevare borgerens værdighed.

Eksempel 4: Vi kan dokumentere borgerens eller de pårørendes samtykke til pleje og omsorg, hvilket vil bidrage til at skabe klarhed for alle involverende og hjælpe personalet til at beslutte værdige og sygeplejefaglige handlinger.

Den aktuelle dokumentationspraksis i danske kommuner adskiller sig mange steder fra de fire eksempler, og ved at lade sig inspirere af eksemplerne vil politikere, ledere, udviklingssygeplejersker og basispersonalet i primærsektor uden tvivl kunne understøtte, at der skabes en større værdighed i ældreplejen.

Det er desuden en vigtig pointe, at arbejdet for at skabe en forandring i høj grad bør finde sted lokalt, selvom lovgivning, nationale retningslinjer og dokumentationsmodeller til at understøtte forbedret kvalitet inden for dokumentation er nationale. 

Det er nemlig den enkelte social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og sygeplejerske ude i de enkelte kommuner, der skal finde den faglige mening med dokumentationen i hverdagen.

Dokumentation er en del af kerneopgaven
Senest har flere kommuner været ude og sige, at de vil skære ned på dokumentationen for i stedet at fokusere på ”kerneopgaven” som led i den frikommuneordning, statsminister Mette Frederiksen lancerede i sin åbningstale forleden.

Det er ærgerligt, for dokumentation er en del af kerneopgaven, hvis den bruges rigtigt.

Ingen har sagt det bedre end Florence Nightingale, ophavskvinden til den moderne sygepleje, som vi i år fejrer 200-året for. I 1859 skrev hun: "Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige eller besynderlige kendsgerninger. Dens formål er at redde liv og øge sundhed og velvære".

Udsagnet er stadig aktuelt i dag. En bedre dokumentationspraksis vil gøre en markant forskel for personalets faglighed og den enkelte borgers livskvalitet og værdighed.

Forrige artikel Danske Patienter: Sårbare patienter skal inddrages mere i eget behandlingsforløb Danske Patienter: Sårbare patienter skal inddrages mere i eget behandlingsforløb Næste artikel Fagfolk: Screening for lungekræft kan blive en lappeløsning Fagfolk: Screening for lungekræft kan blive en lappeløsning