Aktører: Når psykiatrien svigter, ender mennesker med psykisk sygdom i patruljevogne

Politiet som hovedaktører

En undersøgelse fra Rockwoolfonden tidligere i år dokumenterer for første gang politiets brug af ressourcer i netop mødet med psykisk sårbare borgere over en længere tidsperiode.

Undersøgelsen fandt, at dansk politi i dag er en hovedaktør i omgangen med psykisk sårbare borgere, der befinder sig i situationer, hvor deres sindstilstand er så påvirket, at det skaber problemer for dem selv eller for deres nærmeste, der er så store, at politiet bliver tilkaldt.

På mange måder er politiet blevet en opsamlingsmyndighed.

Bent Madsen, Heino Kegel og Marianne Skjold
Hhv. adm. direktør, BL, formand, Politiforbundet, direktør, Psykiatrifonden

Samtidig ved vi, at psykiske vanskeligheder forekommer dobbelt så ofte blandt beboere i den almene boligsektor end blandt den øvrige befolkning.

Sammenholdt kalder undersøgelserne og virkeligheden på, at vi er nødt til at gøre noget her og nu. I fællesskab opfordrer vi, den almene boligsektor, politiet og patientorganisationen, til snarlig handling. Hvis vi skal hjælpe mennesker med svær psykisk sygdom, så er det ikke gjort med sundhedspolitik alene.

Flere med sygdom i almene boliger

Selvom BL – Danmarks Almene Boliger, Politiforbundet og Psykiatrifonden repræsenterer tre forskellige sektorer, fylder den samme virkelighed stadig for os alle tre.

I Politiet er der i de seneste 15 år sket en firedobling af opgaver relateret til mennesker med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed. Det svarer rundt regnet til mere end 200 procent flere timer. Samtidig er antallet af tvangsindlæggelser steget med 75 procent siden 2009.

På mange måder er politiet blevet en opsamlingsmyndighed – dog uden at have de rette kompetencer eller ressourcer til det. Det er hverken givtigt for de mennesker med psykisk sygdom, politiet er i kontakt med, eller for samfundet som helhed.

17,7 procent af lejerne i almene boliger har haft en psykisk sygdom, der har varet længere end seks måneder. I øvrige boliger er tallet 9,6 procent. Desuden bor næsten halvdelen af alle danskere med skizofreni i almene boliger.

Derfor oplever både beboere og personale førstehåndkonsekvenserne, når mennesker med psykisk sygdom udskrives for tidligt, ikke modtager opfølgning eller helt overlades til sig selv. Viceværter og naboer bliver de første vidner til den dårlige sygdomsudvikling. De fleste vil gerne hjælpe men står ofte uden viden eller støtte.

Psykisk sygdom er ikke kun sundhedspolitik

Psykiatrifondens rådgivning, der årligt modtager 50.000 henvendelser, er dagligt i kontakt med de mennesker, der selv er ramt af psykisk sygdom. De fortæller, hvordan de oplever at blive hentet, indlagt og udskrevet igen og igen – uden stabilitet eller langsigtet støtte.

Psykisk sygdom er ikke blot sundhedspolitik. Det er også retspolitik, beskæftigelsespolitik, skolepolitik, socialpolitik og boligpolitik.

Bent Madsen, Heino Kegel og Marianne Skjold
Hhv. adm. direktør, BL, formand, Politiforbundet, direktør, Psykiatrifonden

De oplever at blive udskrevet af psykiatrien om fredagen, ikke fordi de er færdigbehandlet, men så der er plads til weekendrykket. Deres helbred reduceres til spørgsmål om kapacitet og vagtplaner. Og det sætter sine spor – hos politiet, i de almene boligområder og i mennesket selv.

En stor del af den nuværende situation skyldes årelang underprioritering af psykiatrien. Med Danmarks første rigtige psykiatriplan, som blev endeligt vedtaget før sommeren, bliver der tilføjet et længe ventet kapacitetsløft af psykiatrien.

Det kommer til at styrke psykiatrien som helhed, og det er vigtigt. Men netop derfor er det måske tid til at tale om det, vi alle ved men ofte glemmer: Psykisk sygdom er ikke blot sundhedspolitik. Det er også retspolitik, beskæftigelsespolitik, skolepolitik, socialpolitik og boligpolitik.

Der er behov for, at mennesker med psykisk sygdom får en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De skal mødes med forståelse og indsigt der, hvor de lever. Og når så mange bor i den almene boligsektor og samtidig har kontakt med politiet, så kræver det, at vi sammen tager et ansvar som samfund og løfter i flok.

Tre forslag

Derfor kommer vi med tre konkrete forslag, der kan iværksættes nu og her:

• Opkvalificér frontpersonale i de almene boligforeninger, så de bedre kan identificere og handle i mødet med mennesker med psykisk sygdom. Der er cirka 5-6.000 viceværter eller ejendomsfunktionærer, der kender borgerne og er tæt på dem. Ved udbygning af kompetencer kan de spille en vigtig rolle som bindeled mellem beboere og systemet, og kan hjælpe med daglige udfordringer for eksempel kontakt til sundhedsvæsen, ved udskrivninger, med økonomi og konflikthåndtering.
• Lad tværfagligheden råde, når vi løfter et fælles ansvar. I flere af landets politikredse har man afprøvet fælles udrykningsteams (FUT), hvor politiet og sygeplejersker sammen rykker ud til psykisk sårbare mennesker. Det reducerer magt og tvang og giver bedre patientforløb for mennesker med svær psykisk sygdom. En presset økonomi kan dog være en potentiel stopklods og derfor bør Folketinget afsætte de nødvendige midler.
• Styrk PSP-samarbejdet mellem politi, socialforvaltning og psykiatri, så ingen falder mellem stolene. Alt for ofte kender de lokale myndigheder de samme borgere men uden at have et fælles overblik eller plan. PSP-samarbejdet (Politi, Sociale myndigheder og Psykiatrien) findes i alle politikredse, men fungerer ujævnt og uden tydelig ledelsesforankring. Velfungerende PSP-samarbejde skaber klare rammer, fælles forståelse og kendskab til hinandens roller og handlemuligheder. Ved at forankre samarbejdet på operativt niveau, sikre løbende videndeling og fastlægge tydeligt ansvar for de enkelte sager kan man forebygge, at borgere med komplekse problemer falder mellem systemerne.

Vi påstår ikke, at disse forslag vil løse alle udfordringer i morgen. Men sammen er de et bud på, hvordan vi nu og her kan få mere tværfaglighed, sammenhæng og forebyggelse ved at hjælpe mennesker med psykisk sygdom i alle livets arenaer.