Debat

Alkohol & Samfund: Flere krav til alkoholbehandling

DEBAT: Sundhedsreformens fokus på det nære sundhedsvæsen giver regeringen en oplagt chance for at stille krav til kommunernes behandling af landets 140.000 alkoholafhængige, som de ikke må forspilde, skriver direktøren i Alkohol & Samfund, Peter Konow.

I øjeblikket er der nærmest ingen krav til kommunernes alkoholbehandling, men sundhedsreformen er en mulighed for at lave om på dette, skriver formanden for Alkohol & Samfund. 
I øjeblikket er der nærmest ingen krav til kommunernes alkoholbehandling, men sundhedsreformen er en mulighed for at lave om på dette, skriver formanden for Alkohol & Samfund. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Konow
Direktør, Alkohol & Samfund

At tage temperaturen på den kommunale alkoholbehandling er svært. For der er nemlig milevid forskel på, hvad borgere med et alkoholproblem får tilbudt i landets kommuner. Hr. Jensen med et alkoholproblem er altså tvunget ud i et spil behandlingsbingo, hvor han kan være heldig, at hans byråd har prioriteret god behandling til ham og hans familie – eller han kan trække en nitte og bo i en kommune, der tager lettere på hans alkoholproblemer.

Og konsekvenserne af mangelfuld indsats for den drikkende og familien er til at få øje på.

Alkoholproblemer koster ifølge VIVE hvert år kommunerne 3,5 milliarder kroner. Og det er vel at mærke ikke udgifter til at behandle alkoholafhængigheden. Det er derimod udgifter til at håndtere alle følgeskaderne af et alkoholproblem: medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster, specialtilbud til børn og unge samt praktisk og personlig hjælp.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til os på [email protected]

Dårligere reguleret end en pakke smør
Arbejdsdelingen og opgavebeskrivelsen i sundhedsvæsenet er til 10 års-eftersyn. Og et eftersyn med service af netop alkoholbehandlingen er mere end almindeligt velkommen. KL viser i statistikker, at flere borgere får hjælp til deres alkoholproblemer end i 2007, hvor kommunerne tog ansvaret for at sikre borgerne behandling for alkoholproblemer. Og det er godt. Men de tilbud, borgerne får, når de finder modet og motivationen til at opsøge hjælp, er dårligere reguleret end en pakke smør.

Der findes i Danmark ingen krav til, hvad et alkoholbehandlingssted – privat såvel som offentligt – skal levere. Derfor er det på høje tid, at Folketinget og regeringen giver borgere med alkoholproblemer den udstrakte hånd, som en alkoholpakke kan give dem.

Vores seneste stikprøve af de kommunale alkoholbehandlinger viste store udsving i indholdet af behandlingen. Det eneste, samtlige behandlingssteder levede op til, var kravet om behandlingsstart inden for 14 dage efter borgerens henvendelse. Og det er også det eneste krav, sundhedsloven stiller til kommunerne i dag.

Peter Konow
Direktør i Alkohol & Samfund

Vi har store forhåbninger til, at sundhedsministerens løfter om kvalitetspakker og kvalitetsstandarder bliver gjort til virkelighed i en kommende aftale om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – også for de mennesker, der har alkoholproblemer.

En alkoholpakke vil gøre en forskel, hvis sundhedsministeren opstiller et referenceprogram – nogle konkrete krav til de tilbud, borgerne får, når de henvender sig på deres kommunale alkoholbehandlingssted. Sundhedsstyrelsen har allerede sparet ministeren, sundhedsudvalget og deres embedsmænd for dyre arbejdstimer ved tilbage i 2008 at udarbejde en liste over anbefalinger til alkoholbehandling. De skal sådan set blot opdateres og gøres til krav, som kommunerne, egen læge og hospitalerne skal levere.

Rimelige krav
Og det er ikke urimeligt fråseri, vi lægger op til. For eksempel mener vi, at det er helt rimeligt, at borgerne kan forvente, at de bliver mødt af autoriseret personale i alkoholbehandlingen. Professionelle, der har papir på det, de laver, og som borgerne kan klage over, hvis noget går galt.

Ligesom patienter alle andre steder i sundhedssektoren kan.

Vi mener også, at det er helt rimeligt, at behandlerne skal screene borgere for psykiske sygdomme, når vi ved, at cirka halvdelen af dem, der er i behandling, også slås med psykisk sygdom ved siden af afhængigheden. Og selvfølgelig bør kommunernes tilbud matche borgernes behov og situation – uanset deres alder, køn, uddannelsesniveau og familieforhold. Alkoholproblemer findes i alle sociale lag, og det bør kommunernes tilbud afspejle, hvis de skal hjælpe borgeren ud af misbruget.

Men intet af det har borgerne krav på i dag. Vores seneste stikprøve af de kommunale alkoholbehandlinger viste store udsving i indholdet af behandlingen. Det eneste, samtlige behandlingssteder levede op til, var kravet om behandlingsstart inden for 14 dage efter borgerens henvendelse. Og det er også det eneste krav, sundhedsloven stiller til kommunerne i dag. 

Hjælp til 140.000 borgere og deres familier
Regeringen med Lars Løkke Rasmussen og Ellen Trane Nørby i spidsen har lige nu muligheden for at erstatte alkoholpatienternes behandlingsbingo med en gevinstgaranti.

Vi håber, at regeringen og Folketinget griber chancen og giver landets 140.000 alkoholafhængige og deres familier en tiltrængt hjælp.

En alkoholpakke, der rummer autorisation af personalet, kvalitetskrav til behandlingen og målgruppematch i tilbuddene vil stoppe alkoholskader hurtigere og give indhold til den lovfæstede ret til behandling for alkoholproblemer, alle borgere har, og hjælpe sundheds- og socialfagligt professionelle, der hver dag arbejder med at behandle og hjælpe de drikkende og deres pårørende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Konow

Direktør, Alkohol & Samfund
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00