Debat

Ammitzbøll-Bille: Både patienter og skatteydere har interesse i færre indlæggelser

DEBAT: Vi vil gerne af med de fem regioner. Men det er også nødvendigt at se på strukturen i det nære sundhedsvæsen, skriver økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)

Foto: Niels Hougaard/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Lungebetændelse, væskemangel og knoglebrud. Det er nogle af de sygdomme, som alt for mange ældre patienter bliver indlagt eller genindlagt med på landets sygehuse.

Mange indlæggelser kunne være undgået, hvis sundhedssektoren fungerede mere effektivt.

Ny analyse fra benchmarkingenhed
En ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at der er store forskelle på, hvor gode kommunerne er til at forhindre indlæggelser og genindlæggelser af ældre patienter.

Kommunen med flest indlæggelser per hjemmeplejemodtager, hvoraf flere af indlæggelserne kunne være forebygget, har godt tre gange så mange som kommunen med færrest.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Samtidig viser analysen, at hver fjerde af disse indlæggelser blandt hjemmeplejemodtagere er genindlæggelser. Det skal og kan vi gøre bedre.

Kvaliteten skal være uafhængig af postnummeret
Det siger sig selv, at de ældre ikke skal suse ud og ind af landets hospitaler. Det er opslidende og utrygt både for den ældre patient og de pårørende.

Vi har brug for mere vidensdeling mellem faggrupper og et opgør med den kassetænkning, der i dag nogle steder er mellem stat, regioner og kommuner. Det har i mange år gjort patienter til en slags systemkastebolde.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Det er helt meningsløst, hvis indlæggelsen af den ældre kunne være undgået. Det er også meningsløst, hvis det er geografien, der afgør, om det lykkes at give en god behandling uden for hospitalet.

Kvaliteten skal være uafhængig af postnummeret. Det er blandt andet derfor, regeringen vil gennemføre en sundhedsreform.

Den skal sikre, at sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger arbejder bedre sammen, så man for eksempel undgår, at en begyndende lungebetændelse hos en ældre patient ender i et flere måneder langt sygdomsforløb, fordi patienten er blevet ramt af en resistent bakterie.

Der skal gribes ind bedre og tidligere
Det er i patientens interesse, at sygehuset, kommunen og de praktiserende læger bliver mere opmærksomme på den ældre patients symptomer, så de kan gribe ind bedre og tidligere, så indlæggelse kan undgås.

Samtidig er det i alle skatteyderes interesse, at en dyr indlæggelse undgås, hvis den kan. Et eksempel kan være, at hjemmehjælperen fremover skal være endnu bedre til i tide at opdage, hvis den ældre ikke får drukket nok væske.

Analysen fra benchmarkingenheden viser, hvor store forskelle der er. Skive Kommune er blandt landets bedste til at undgå forebyggelige indlæggelser af ældre, mens en af nabokommunerne er blandt de ti dårligste i landet.

Det må og skal vi gøre noget ved. Løsningen er god ledelse, der sikrer den bedste kvalitet til patienterne.

Løsningen findes i god ledelse
Lederen af hjemmeplejen i Skive Kommune har tidligere forklaret, at årsagen til kommunens gode resultater blandt andet kommer af, at sygeplejersker og de sosu-assistenter og -hjælpere, der er ude i hjemmene, sidder tæt sammen fra morgenstunden og deler viden om de ældre.

Så hvis sosu-assistenterne oplever, at den ældre ikke kan komme op af sofaen, har han eller hun mulighed for at dele denne information med sygeplejerskerne, før problemet vokser sig større.

Vi har brug for mere vidensdeling mellem faggrupper og et opgør med den kassetænkning, der i dag nogle steder er mellem stat, regioner og kommuner. Det har i mange år gjort patienter til en slags systemkastebolde.

Nye sundhedsfælleskaber skal give sammenhængskraft
I Liberal Alliance har vi altid ment, at de fem regioner er overflødige. Unødvendigt bureaukrati, administration og politiske led giver ikke en bedre kvalitet i servicen til patienten – tværtimod.

Men vi skal også se på strukturen i den del af sundhedsvæsenet, der er tæt på patienten: Regeringen har bebudet, at et kommende sundhedsudspil vil lægge op til, at 21 nye sundhedsfællesskaber fremover skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge.

Hvert sundhedsfællesskab skal bygges op omkring ét af de nuværende akutsygehuse, som i gennemsnit vil dække fire-fem kommuner. De skal være en ny drivkraft for, at behandlingen bliver sammenhængende.

Den svækkede ældre patient, der bliver indlagt på hospitalet, skal opleve at blive taget kvalificeret hånd om. Sygehuset, egen læge og kommunen skal arbejde sammen. De skal tilrettelægge et samlet, overskueligt forløb. Hele vejen fra indlæggelse til opfølgning og genoptræning, som måske skal fortsætte i det lokale sundhedshus.

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er en modsætning i at give den ældre patient en god behandling og i at effektivisere sundhedssektoren. Det handler om at løse opgaverne smartere.

Løbende reformering af sundhedsvæsenet
Frem mod 2030 vil vi blive knap en kvart million flere danskere på over 75 år. Antallet af danskere med type 2-diabetes ventes at blive fordoblet til 430.000 frem mod 2030, mens antallet af KOL-patienter vil vokse til cirka en kvart million.

Derfor er der brug for, at sundhedsvæsenet løbende reformeres. Enhver indlæggelse, der kunne have været undgået, er en indlæggelse for meget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00