Bliv abonnent
Annonce
Debat

Behandler: Jeg ser en normalisering af fitnessdoping blandt unge. Fem forslag kan stoppe udbredelsen

Politikere, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Folketinget adresserer ikke fitnessdoping som et folkesundhedsproblem. Der mangler konsekvent lovgivning, finansiering og målrettede tilbud om rådgivning og behandling, skriver Ramadan Abdullah.
Politikere, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Folketinget adresserer ikke fitnessdoping som et folkesundhedsproblem. Der mangler konsekvent lovgivning, finansiering og målrettede tilbud om rådgivning og behandling, skriver Ramadan Abdullah.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1. december 2025 kl. 02.00

R

Forfatter og behandler

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fitnessdoping er ikke længere et individuelt eksperiment med kroppen. Det er et folkesundhedsproblem, der rammer unge i hele landet.

Mange drømmer om at være "ripped", men bag muskler og kostplaner gemmer sig ofte uro, utilstrækkelighed og en desperat jagt på at være "nok".

Steroiderne lover styrke, men ender alt for ofte i psykisk nedbrud: Depression, paranoia, psykoser – og i værste fald vold og tab af selvkontrol. Prisen betales ikke kun af kroppen, men af sindet, fællesskabet og de nærmeste relationer. 

Alligevel hylder samfundet og sociale medier den "sunde livsstil", mens konsekvenserne forties. Når vi ikke taler om det, bliver det sværere for unge at træffe reflekterede valg og søge hjælp.

Dermed normaliseres steroid- og dopingmisbrug som en ny norm blandt helt almindelige unge – ikke elitesportsudøvere, men folkeskoleelever og gymnasieelever.

Politikere, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Folketinget adresserer ikke fitnessdoping som et folkesundhedsproblem. Der mangler konsekvent lovgivning, finansiering og målrettede tilbud om rådgivning og behandling.

Læs også

Sådan kan forebygges det

Forebyggelse handler om at afsløre de sociale krav og kropsidealer, der driver misbruget. Vi må skabe rum for åbenhed og dialog dér, hvor unge lever deres liv:

  • I skoler og ungdomsuddannelser, hvor undervisning om trivsel og krop bliver en integreret del af pensum.
  • I kommunale sundhedstilbud, hvor unge kan møde rådgivere og psykologer uden skam. De nuværende STIME-forløb (PPR) for 11-17-årige kunne udvides med et spor målrettet dopingmisbrug. Det kræver efteruddannelse af rådgivere, da doping adskiller sig fra alkohol- og stofmisbrug.
  • I civilsamfundet, hvor frivilligcentre og non-profit organisationer kan tilbyde støtte og samtaler – men kun hvis de rustes gennem kurser og foredrag til at møde unge med viden og forståelse.
  • I kulturen og på sociale medier, hvor problematikken skal italesættes dér, hvor børn og unge faktisk befinder sig. Klasselokalet er vigtigt, men påvirkningen er stærkest, når vi møder dem på deres egen banehalvdel.
  • Gennem nationale kampagner, der bryder tavsheden, synliggør konsekvenserne og giver unge mod til at søge hjælp.

Disse rum må være konkrete og tilgængelige. De stiller krav til undervisere, fagfolk og frivillige om at vise unge, at værdi ikke måles i kilo på stangen eller spejlbilleder, men i trivsel og fællesskab.

Fitnessdoping er ikke et privat valg. Det er et samfundsproblem. Og samfundet svigter, når det ikke tager ansvar. Nu må tavsheden brydes – med lovgivning, finansiering og nationale kampagner, der sætter folkesundheden først.

Når unge mister sig selv til doping, mister vi som samfund vores ansvar.

Artiklen var skrevet af

R

Ramadan Abdullah

Forfatter og behandler

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026