Behandler: Jeg ser en normalisering af fitnessdoping blandt unge. Fem forslag kan stoppe udbredelsen

Sådan kan forebygges det

Forebyggelse handler om at afsløre de sociale krav og kropsidealer, der driver misbruget. Vi må skabe rum for åbenhed og dialog dér, hvor unge lever deres liv:

• I skoler og ungdomsuddannelser, hvor undervisning om trivsel og krop bliver en integreret del af pensum.
• I kommunale sundhedstilbud, hvor unge kan møde rådgivere og psykologer uden skam. De nuværende STIME-forløb (PPR) for 11-17-årige kunne udvides med et spor målrettet dopingmisbrug. Det kræver efteruddannelse af rådgivere, da doping adskiller sig fra alkohol- og stofmisbrug.
• I civilsamfundet, hvor frivilligcentre og non-profit organisationer kan tilbyde støtte og samtaler – men kun hvis de rustes gennem kurser og foredrag til at møde unge med viden og forståelse.
• I kulturen og på sociale medier, hvor problematikken skal italesættes dér, hvor børn og unge faktisk befinder sig. Klasselokalet er vigtigt, men påvirkningen er stærkest, når vi møder dem på deres egen banehalvdel.
• Gennem nationale kampagner, der bryder tavsheden, synliggør konsekvenserne og giver unge mod til at søge hjælp.

Disse rum må være konkrete og tilgængelige. De stiller krav til undervisere, fagfolk og frivillige om at vise unge, at værdi ikke måles i kilo på stangen eller spejlbilleder, men i trivsel og fællesskab.

Fitnessdoping er ikke et privat valg. Det er et samfundsproblem. Og samfundet svigter, når det ikke tager ansvar. Nu må tavsheden brydes – med lovgivning, finansiering og nationale kampagner, der sætter folkesundheden først.

Når unge mister sig selv til doping, mister vi som samfund vores ansvar.