Bioanalytikere: Tag os med i kommunale akutteams

DEBAT: Når sygeplejersker skal rumme samtlige sundhedsfaglige discipliner, risikerer vi at fjerne fokus fra faglig kvalitet og underminere optimal behandling. Ekspertisen skal hentes, hvor den allerede findes, mener Danske Bioanalytikere.

Kommunerne køber sig til kostpris ind på den ekspertise, der allerede findes hos bioanalytikere, mener Martina Jürs fra Danske Bioanalytikere.Foto: Pressefoto/Danske Bioanalytikere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere

Når en sygeplejerske fra et kommunalt akutteam ankommer hos en ofte ældre, muligvis multisyg kroniker, sker det i de fleste tilfælde med et par tunge skuldertasker proppet med analyseudstyr og reagenser.

Dette såkaldte POCT-udstyr (point of care testning) – eller patientnært udstyr – består af små, håndholdte analysemaskiner, der i princippet er nemme at anvende og kun kræver en enkelt bloddråbe fra borgerens finger eller øreflip. Eller en urinprøve.

Nogle akutsygeplejersker tager også veneprøver, altså i blodprøveglas, som de tager med tilbage til et sygehuslaboratorium for analyse.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er ingen tvivl om, at muligheden for at producere dugfriske laboratoriedata ude på borgerens bopæl i udgangspunktet er et gevaldigt kvalitetsløft.

De praktiserende læger rekvirerer da også i stigende disse analysesvar på en lille håndfuld parametre for at understøtte deres vurdering af, om en behandling skal igangsætte, justeres, eller om borgeren hurtigst muligt skal indlægges.

Der er trods alt en rigtig god grund til, at der findes forskellige professioner i sundhedssektoren.
Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere

Så langt, så godt.

Men som det fremgår af indlægget i Altinget af Pia Dreyer og Mette Ring fra Dansk Sygepleje Selskab, er man i det sygeplejefaglige miljø godt klar over, at sygeplejersker ikke kan alt, men miljøet bør løftes gennem styrkelse af både grunduddannelsen og adgang til videreuddannelse.

Sygeplejersker skal ikke være tallerkenkunstnere
Jeg er helt enig i, at udfordringen med at behandle flere kronikere og multisyge i deres nære miljø i den grad kræver et kompetenceløft, hvis vi skal behandle dem ud fra samme høje standarder som i sygehussektoren.

Og det skal vi jo.

Jeg er til gengæld ikke enig i, at vi står os bedst ved at gøre de kommunalt ansatte sygeplejersker til sundhedsvæsenets pendant til kinesiske tallerkenkunstnere.

Forestillingen om, at hvis bare sygeplejersker kommer på kurser, så magter de pludselig at jonglere ubesværet med et sæt af helt anderledes fagligheder.

Der er trods alt en rigtig god grund til, at der findes forskellige professioner i sundhedssektoren.

Bliv inspireret af Holstebro
Skal jeg holde mig på min egen banehalvdel, vil jeg foreslå, at man vender blikket mod de kommuner, der faktisk har forstået at integrere eksisterende ekspertiser i deres akutteam.

Det kloge kompetenceløft på dette område kan nemlig bestå i at få etableret en samarbejdsaftale mellem de lokale akutteams og en klinisk biokemisk afdeling på et sygehus.

Det fandt man frem til for tre år siden i Holstebro og Struer, siden også i Silkeborg, Viborg, Skrive og andre steder.

Kommunerne køber sig til kostpris ind på den ekspertise, der allerede findes hos bioanalytikere.

Jeg er overbevist om, at den model er både billigere og mere operativ for kommunerne, hvis borgere jo ikke har tid til at vente på, at de i forvejen for få sygeplejersker skal tages ud af vagtskemaet, mens de er på opkvalificering.

Læs også

Sygeplejersker til Løkke: Arbejdet i det nære kræver nye kompetencer

Debat

Bioanalytikere skal stå for specialistopgaver
Disse aftaler betyder ikke, at bioanalytikere skal køre ud for at tage prøverne – ikke når det gælder det patientnære udstyr i alt fald.

Men de bør stå for de specialistopgaver, som vi fra rundspørger ved ikke bliver prioriteret i en hektisk hverdag i de kommunale akutteam: kalibrering af udstyr, kørsel af jævnlige kvalitetskontroller, rådgivning ved indkøb og nedbrud af udstyr, faglig sparring og – ikke mindst – løbende oplæring af sygeplejersker.

Ikke alene i at tage prøverne og anvende udstyret korrekt. Men nok så vigtigt i grove rids at forstå principperne bag analyseudstyret.

Har viden om blodprøver i varm bil
Så ved man for eksempel, hvorfor en bestemt type udstyr ikke kan anvendes, hvis det har været ude i frostvejr.

At det ikke er hensigtsmæssigt at køre rundt med blodprøver i en brandvarm bil.

At det faktisk er bedre at opgive at tage en prøve, hvis forholdene ikke er til det, som for eksempel hos en dehydreret borger, der ikke kan producere tilstrækkelig urin.

Og være rustet til at kunne tage den dialog med den rekvirerende læge i telefonen.

Den slags kan man ikke tilegne sig en gang for alle på selv et nok så veltilrettelagt efteruddannelseskursus.

Det kan kun læres i marken under en vis monitorering og i respektfuldt samspil med de fagpersoner, der har denne særlige ekspertise.

Standarder er endnu ikke opsat
Sundhedsstyrelsen har i 2017 stillet krav om kvalitetssikring af laboratoriearbejdet i de kommunale akutteam, men har endnu ikke opsat et fælles design eller ensartede standarder for validiteten.

Det er grunden til, at mange kommuner stadig famler sig frem med lokale modeller, der så i nogle tilfælde heldigvis fungerer rigtig godt.

Sygeplejerskerne, der er både dygtige og samvittighedsfulde, rapporterer om stor tilfredshed med at blive gjort opmærksom på de små og store misforståelser og fejlgreb, der har det med at snige sig ind i deres håndtering af opgaven med at tage og analysere blodprøver.

For det sker.

Og det har indflydelse på analysesvaret, som kan risikere at være helt hen i vejret.

Har direkte linje til bioanalytikere
Sygeplejerskernes vigtige kernekompetence er som bekendt pleje og omsorg, og de har så rigeligt med opgaver allerede på den konto.

Jeg tror på, at dem vil de kunne koncentrere sig bedre om, hvis de er nogenlunde trygge ved, at de prøver, som de tager, også er til at stole på.

For når de er i tvivl, har de en direkte linje til en bioanalytiker, som de allerede kender.

Trygge ved analysesvarenes validitet burde de praktiserende læger også kunne være, når de skal stille diagnoser og lægge behandlingsplaner.

Og de borgere, der i stigende grad skal behandles uden for sygehusene, har naturligvis krav på at vide, at deres diagnoser og behandling hviler på højest mulig laboratoriefaglig kvalitet.

Politik har aldrig været vigtigere