Bioanalytikere: Tvivl om quicktest viser stort behov for et nationalt center

Af Martina Jürs
Formand for Danske Bioanalytikere

Mellem jul og nytår fik 4000 borgere, der mødte op til en PCR-test for Covid-19 på TestCenter Danmarks teststed i Taastrup i samme omgang tilbudt en antigentest. Formålet var det helt oplagte at afprøve træfsikkerheden – sensibiliteten – af en af de efterhånden mange quicktest, som forskellige private udbydere længe pressede på for at få introduceret som et alternativt, privat testspor, blandt andet på arbejdspladser og i forbindelse med større arrangementer.

Det er en testtype, som en mikrobiologisk ekspertgruppe i oktober ellers holdt ud i strakt arm, fordi de er mindre følsomme end den gængse PCR-test. Men som det offentlige testspor i midten af december pludselig alligevel tog til sig for at kunne efterkomme den enorme efterspørgsel på testkapacitet.

Klart, at vi har brug for at vide, hvor præcise de er, disse test der nu fremhæves som et vigtigt supplement til den langsommere PCR-teknologi.   

Ikke raketvidenskab
Men hvorfor skal vi så vente på at få svaret? Resultatet af denne ret ukomplicerede afprøvning bliver nemlig først afsløret for den danske offentlighed og vores sundhedsvæsen, når studiet har gennemgået en såkaldt fagfællebedømmelse og er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det kan tage sin tid, og både vores organisation og dagbladet Politiken har stillet spørgsmålstegn ved den praksis.  

Jeg finder det nemlig dybt bekymrende, at en forskningsgruppe - der er tale om et samarbejde mellem Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Statens Serum Institut og Region Hovedstadens Akutberedskab - under en fuldskala pandemi kommer til at sidde på medicinske data, der hurtigt burde være tilgængelige for alle.

Quicktest for snart sagt alle tilstande er en boomende industri, og de behøver kun en CE-mærkning, som alene garanterer, at de ikke i sig selv er farlige for liv og helbred. 

Martina Jürs
Formand for Danske Bioanalytikere

Sådan kunne det nemlig sagtens være, hvis vi fik etableret et nationalt center, der i lighed med det norske Noklus kunne stå for afprøvning og kvalitetssikring af alle de typer laboratorieanalyser, der foretages uden for hospitalsregi.

Med al respekt - det er altså ikke raketvidenskab at foretage en sådan afprøvning. Og jeg synes ikke, det er rimeligt, at studiet først skal indgå i det lægefaglige krediterings-økosystem, som den slags publiceringer jo er.

Berettigelse på den anden side
Hos Noklus har man sammen med Helsedirektoratet forholdt sig til de mindre følsomme quicktest i længere tid. De har løbende foretaget afprøvninger og kom i december med anbefalinger til, hvordan den bedste af dem kan anvendes i blandt andet screeningsøjemed.

De har derfor været på forkant, meldt klart ud og ikke ventet på, at ad hoc-studier skulle sættes i gang rundt omkring - sådan lidt efter "lad os da vente på, at nogen opfinder den dybe tallerken"-logikken.

Corona-udfordringen har for alvor sat spotlys på, hvad forskellige testtyper kan og ikke kan – og ikke mindst på alle gråzonerne. Men også når vi er ude på den anden side, vil et sådant center have sin indlysende berettigelse.