Bjarne Hastrup om sundhedsreformen: Nu må regionale og kommunale politikere begrave stridsøkserne

Vi havde helst set, at sundhed og ældre kom under samme myndighed.

Det fik vi ikke, men de 17 regionale sundhedsråd får til formål at skabe den sammenhæng for ældre, som vi har efterlyst.

Om det er tilstrækkeligt, er umuligt at forudsige.

Kæmper for patient- og pårørenderåd 

Men samarbejdet mellem de regionale og kommunale politikere i de 17 sundhedsråd bliver helt afgørende for ældre.

De er nødt til at begrave stridsøkserne og kæmpe side og side for den bedst mulige sundhed, omsorg og pleje for svækkede ældre.

Sundhedsreformen stiller ikke krav om, at der skal oprettes patient- og pårørenderåd i tilknytning til hvert af de 17 sundhedsråd. Men Ældre Sagen vil blive ved med at kæmpe for, at det sker.

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør, Ældre Sagen

Ellers kan det hurtigt løbe af sporet.

Vi ser det som en stor styrke at inddrage patienter og pårørende i udviklingen af sundhedsvæsenet. For det er dem, der på egen krop mærker, hvor skoen trykker.

Sundhedsreformen stiller ikke krav om, at der skal oprettes patient- og pårørenderåd i tilknytning til hvert af de 17 sundhedsråd.

Men Ældre Sagen vil blive ved med at kæmpe for, at det sker.

Både nu – og helt frem til valget af de repræsentanter, der skal vælges regionalt og kommunalt næste efterår.

Multisyge står sidst i køen

En sidste ting, vi kunne have ønsket os anderledes, er prioriteringen af kronikerpakker.

Ingen tvivl om, at det er den helt rigtige ide med kronikerpakker.

Men det bekymrer os, at de patienter, som lider af flere kroniske sygdomme, står sidst i køen til en kronikerpakke. Det giver ingen mening.

Vi mener, at multisyge længe har haft brug for et koordineret pakkeforløb – og havde derfor gerne set, at den var blevet indført nu, mens vi venter på, at Sundhedsreformen træder i kraft i 2027.

I stedet kommer de multisyge til at vente helt til 2031.

Den prioritering giver ingen mening.