Bliv abonnent
Annonce
Om  
Liselott Blixt

Blixt-søn går ind i kommunalpolitik

19. april 2017 kl. 15.11

Æblet falder ikke langt fra stammen. Således opstiller 25-årige Daniel Blixt Hansen, søn af Liselott Blixt (DF), for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i Greve Kommune.

Det skriver sn.dk.

"Jeg stiller op, fordi jeg har en mening om det meste. Jeg vil gerne have indsigt i, hvordan kommunen fungerer og sætte mit præg på Greves fremtid. Jeg har gået og brokket mig over nogle ting i Greve Kommune i noget tid, og der sagde min mor, at den eneste måde at ændre det på er ved at stille op selv," siger 25-årige Daniel Blixt Hansen til sn.dk.

Liselott Blixt er foruden sit hverv som folketingsmedlem også medlem af byrådet i Greve Kommune, hvor hun er ét ud af i alt tre DF-medlemmer. Efter valget i november bliver hun altså muligvis kollega med sin egen søn.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026