Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab: Sådan skal akutmilliarden bruges

Vi skal de lange ventelister til livs, men antallet af henvisninger stiger hurtigere end kapacitetsopbygningen.

Kapacitetsopbygningen er i gang i hospitalsregi, hvor der blandt andet ansættes mange psykologer. Fortællingen om at man ikke bruger psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien er forkert. Der udvides også med andre fagligheder.

Men kapacitetsopbygningen hæmmes af mangel på bygninger. I region Hovedstaden besluttede man at skrotte et hospitalsbyggeri for børne- og ungdomspsykiatrien, og manglen på kontorer står i vejen for ansættelse af behandlere. Stop den regionale nedprioritering af voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, når budgetterne halter.

Hjælp familier på venteliste

Vi foreslår regional ansættelse af socialrådgivere og pædagoger, der kan støtte kommunerne i forhold til familierne. Ofte vil kommunerne vente med indsatser til efter udredning, men det er ulovligt, de skal igangsættes ud fra barnets funktionsniveau.

En sådan indsats vil hjælpe familierne akut. De økonomiske råds analyse viste, at familierne oplever lindring på henvisningstidspunktet, mens de venter. Det må skyldes, at nogle kommuner igangsætter noget (måske også at der tændes et håb). Afhængigt af registreringspraksis kan det ændre på UBR-tallet, som har politisk opmærksomhed. Vores fokus er at hjælpe familierne.

Ansæt administrativt personale

Læger og psykologer bruger en betydelig del af arbejdstiden på administration. Det er tåbeligt at sundhedsfaglig arbejdskraft bruges på opgaver, andre kan løfte. Behandlerne sidder og kigger ind i skærmen, også når de er sammen med børnene og deres forældre. Alle voksne kender det selv fra mødet med den praktiserende læge, der ser på skærmen, mens man taler. Overvej hvordan det opleves af et barn, der har svært ved at forklare sig, føler sig forkert og til besvær. Behandlere skal ikke have blikket rettet mod skærmen. De skal være nærværende og have fuldt fokus på barnet, den unge og familien. Det giver bedre udredning og behandling og bliver mere effektivt, når en administrativ hjælp skriver på computeren.

Helt akut – indtil der indføres effektive tekniske løsninger – er der brug for administrativt personale til behandlernes opgaver. Vi tror, det vil øge patient-tiden med over 50 procent. Overvej hvad det vil betyde. Administrativt personale hænger ikke på træerne, men lad os ansætte så mange som muligt.

Husk de praktiserende speciallægepraksis med ydernummer. De modtager børn og unge hvor tilstanden er for krævende til LTT. De er effektive, men der er kun 25 i hele landet. Regionerne kan øge det antal betydeligt.

Vi oplever, at administrationen presses politisk med et ensidigt fokus på fjernelse af ventelister fremfor faglighed og arbejdsmiljø. Ventelisteproblemstillingen løses gennem et langt sejt træk med kapacitetsopbygning og strukturelle forandringer. På kræftområdet tog det årtier, men det lykkedes.

Det er en form for forråelse, som opstår når politiske krav går imod etiske og faglige ståsteder.

Nina Tejs Jørring
Forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Sidste år blev ca. 8000 henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien afvist. Man har altid afvist for at holde ventelisterne nede. Det er en form for forråelse, som opstår når politiske krav går imod etiske og faglige ståsteder. Den ændres først, når der er kapacitet nok, og vi måles fagligt og meningsfuldt, for eksempel om børnene og deres familier kommer i trivsel eller bliver helbredt.

Der bør være et "No-wrong-door-princip": når nogen beder om hjælp, hjælper man. Når der ikke er brug for udredning, kan vi afholde netværksmøde med forældre, praktiserende læge og kommune, så vi sammen finder rette hjælp.

LTT blev udtænkt som én indgang, hvor familier selv kan bede om hjælp. Men i opstartsfasen forsøges mest løst med lettere behandling. Hvis ikke det hjælper, henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. LTT bør også kunne henvise til andre relevante instanser som daginstitution, PPR og familieafdelingen. Det sker ikke tilstrækkeligt. Vi skal have et sammenhængende gensidigt forpligtende system.

De praktiserende læger ser ofte problemerne tidligt. De skal kunne henvise til PPR, skolen eller familiehuset. Men de kan kun skrive underretning eller henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Lad dem kommunikere direkte med alle.

Så vil færre børn henvises, fordi man tidligt finder løsninger i kommunen.

Udviklingen skal bremses

Hvis samfundsudviklingen fortsætter, vil antallet af henvisninger overstige det antal behandlere, vi har og kan uddanne.

Siden kommunalreformen i 2007 har 98 kommuner hver især skulle løfte ansvaret for børn med funktionsnedsættelser, herunder psykiske. Det har mange steder medført afspecialisering og hjælpen afhænger af postnummer. Det problem skal løses.

Ligesom man har KRAM-faktorer, kan man adressere problemer, der påvirker psykisk helbred.

Det er blandet samfundets høje tempo. Vi lever i en fysisk og virtuel verden med få pauser. Unge oplever krav om at performe på mange fronter. Udover arbejde og familie skal man dyrke krop, venner og fritidsaktiviteter. Mange har en hverdag, hvor forældre ikke kan lægge arbejdet fra sig. Det giver unge stress og forældre mindre overskud til børnene.

Det er normalt at blive skilt. Førhen fik skilsmissebørn ekstra støtte. I dag overser man, at det for nogle børn er en alvorlig krise. Statistik viser at skilsmisse har negativ betydning for børns eksamensbevis. Vi skal støtte skilsmissebørn bedre.

Daginstitutionerne vokser, og antallet af voksne, børn skal forholde sig til, stiger. Børn opnår tryghed gennem langvarige stabile relationer, der er fundamentet for sund udvikling. Der skal være fastansat uddannet personale, der ikke stresssygemeldes eller siger op. Det kræver bedre arbejdsmiljø, hvis børnene skal udvikle sig sundt og ikke udvikle mistrivsel.

Det er nødvendigt at adressere alle problemerne samlet, hvis vi skal vende udviklingen.

Lad os komme i gang efter valget, både med de akutte løsninger og de mere langsigtede.