Debat

BPK: Privathospitaler behandler ikke kun de nemme og få

REPLIK: Til trods for et sobert ærinde holder flere af udmeldingerne fra FOAs Karen Stæhr ikke, skriver sekretariatschef for BPK Jesper Luthman i en replik. Privathospitaler behandler forskellige sociale grupper – og kan ofte tilbyde billigere løsninger end det offentlige.

Karen Stæhr tager ifølge Jesper Luthman fejl, når hun konkluderer, at styrkede patientrettigheder ikke vil give mere lighed.
Karen Stæhr tager ifølge Jesper Luthman fejl, når hun konkluderer, at styrkede patientrettigheder ikke vil give mere lighed.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Luthman
Sekretariatschef for Brancheforeningen for Private Hospitaler (BPK)

Kære Karen

Jeg ved godt, at brevet ikke var til mig. Men det lå fremme, så jeg kom til at læse det. Og jeg synes, at du fortjener et svar fra en, der faktisk sidder med de områder, du angriber i dit indlæg på Altinget "Ulighed i sundhed kan knække Danmark".

Her taber du mig
Dit ærinde er både sobert og rigtigt – uligheden i sundheden skal mindskes.

Fakta
Giv din mening til kende!
Send et indlæg til [email protected]

Du har også helt ret, når du siger, at uddannelse er en af de mest afgørende faktorer for uligheden.

Hvor du taber mig, er imidlertid, når du går direkte fra, at uddannelse er en vigtig faktor til at slutte, at man ikke skal bruge private.

Lidt polemisk kunne man altså sige, at hver gang det offentlige har en patient, der koster 10.000 kroner, så er der i gennemsnit 1.500 kroner til andre områder, hvis de sender patienten til os.

Jesper Luthman
Sekretariatschef i BPN

Jeg mener, at du tager fejl, når du konkluderer, at styrkede patientrettigheder ikke vil give mere lighed.

Jeg går ud fra, at du bygger dit indlæg på den viden på området, der siger, at organiseringen af sundhedsvæsenet er en vigtig brik i ulighedsdiskussionen.

Det handler om, at den enkelte patient skal findes. Blandt andet fordi udsatte grupper for sjældent selv kommer til lægen – og det skaber ulighed.

Patienterne skal derfra faktisk kende deres muligheder, ligesom de skal have indsigten og overblikket til at kunne handle på den viden. Og så skal de rent faktisk bruge muligheden for behandling.

Jeg antager, at det er dette arbejde, som du mener, at de styrkede patientrettigheder modarbejder.

Privathospitaler vælger ikke patienterne fra
Du skriver, at de private kun behandler de nemme og de få. Det er ikke rigtigt.

For det første behandler privathospitaler i dag mange forskellige sociale grupper. For eksempel de patienter, der har brug for tværfaglig smertebehandling eller psykiatrisk behandling.

Her finder du rigtig mange af dem, som du fejlagtigt tror, ikke vil få gavn af rettighederne.

For det andet er det jo det offentlige, der sender patienterne til os.

Hvis der er områder, hvor du mener, at nogle patienter ikke kommer hurtigt nok til i dag, så skal du opfordre det offentlige til at handle – og henvise – anderledes.

Vores læger hverken kan eller vil selv vælge patienter til og fra.

Åben for at udvide samarbejdet
Vi vil nemlig for det tredje rigtig gerne ind på endnu flere områder.

Du har ret i, at der er behandlingsområder, hvor vi ikke løser opgaver for det offentlige i dag. Det handler blandt andet om de medicinske områder.

Du skal dog vide, at det ikke skyldes modvilje fra os – regionerne er mere end velkomne til at ringe for aftaler.

Kan vi gøre det fra dag et? Nej, men vi skal starte et sted.

Tilliden til os er der allerede på mange andre behandlingsområder, så hvorfor ikke udvide samarbejdet, så endnu flere patientgrupper kan få hurtig og god behandling?

Det private er billigere end det offentlige
For det fjerde og sidste er prisen også en faktor. Privathospitalerne er i gennemsnit billigere end det offentlige. I 2013 sammenlignede Sundhedsministeriet priserne og nåede frem til, at vi i gennemsnit kostede 85 % af den offentlige pris – den såkaldte DRG-takst.

Så lidt polemisk kunne man altså sige, at hver gang det offentlige har en patient, der koster 10.000 kroner, så er der i gennemsnit 1.500 kroner til andre områder, hvis de sender patienten til os.

Kan vi garantere den pris hver gang? Nej, men erfaringerne er, at jo flere patienter, der indgår i aftalerne, jo billigere bliver prisen.

Så Karen, jeg håber, at selvom jeg kom til at læse dit brev til Sophie, at du så alligevel vil sende et klart signal til dine medlemmer og samarbejdspartnere i sundhedssektoren om at diskutere løsninger med os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Danneris Luthman

Rådgiver, Nordic Healthcare Group
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00