Debat

Telepsykiatrisk Center: Det digitale sundhedsvæsen kommer ikke af sig selv

Digitalisering handler ikke bare om nye tekniske funktioner, men også om at gentænke eksisterende ydelser og arbejdsgange. I regeringens strategi for life science må efteruddannelse ikke stå alene, skriver Marie Paldam Folker.

Apps skal spille en større rolle mellem læge og patient som en del af digitaliseringen af sundhedsvæsenet, skriver Marie Paldam Folker. 
Apps skal spille en større rolle mellem læge og patient som en del af digitaliseringen af sundhedsvæsenet, skriver Marie Paldam Folker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Paldam Folker
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Telepsykiatrisk Center står vi på flere ben i forhold til samtalen om fremtidens sundhedsvæsen.

Vi står for implementering af digitale løsninger i hele den syddanske psykiatri. Sideløbende udvikler og forsker vi i anvendelsen af ny teknologi i psykiatrien – apps, virtual reality, sensorteknologi og så videre – blandt andet i flere internationale forskningsprojekter støttet af EU og Innovationsfonden. Endelig driver vi to landsdækkende onlinetilbud, Internetpsykiatrien og Mindhelper.

Det er fra den stol, at jeg gerne vil kvittere for de klare digitale spor i regeringens udspil om en national life science-strategi og kort vil beskrive nogle centrale muligheder og udfordringer, som vi ser.

Organisering og kompetencer er afgørende
Jeg er helt enig med regeringen i, at digitalisering af sundhedsvæsenet er en forudsætning, hvis vi skal positionere Danmark internationalt i forhold til life science.

Og der er stort fokus på digitalisering, men vi er endnu et godt stykke fra at kunne tale om en digital transformation. Ikke overraskende kan det være rigtig svært at implementere digitale løsninger i et travlt dansk sundhedsvæsen.

Vores erfaring er, at succesfuld digitalisering ofte handler mere om organisering og kompetencer end teknologi

Marie Paldam Folker
Centerchef, Telepsykiatrisk Center

Vores erfaring er, at succesfuld digitalisering ofte handler mere om organisering og kompetencer end teknologi. Digitalisering er ikke bare at "sætte strøm til" en arbejdsgang. Oftest skal vores ydelser helt eller delvist gentænkes.

Vi skal skabe det rigtige miks mellem digitale ydelser og eksisterende tilbud. I den forandringsproces er organisatoriske og økonomiske rammer – sammen med medarbejdere og patienters digitale kompetencer – de vigtigste forudsætninger for succes. Og det er kun ledelsesmæssig og politisk fokus, som kan sikre de rammer.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen peger på behovet for en pulje til styrkelse af digitale kompetencer i sundhedsvæsenet.

Efteruddannelse skal dog ikke stå alene. Det er afgørende, at der på arbejdspladserne også er tid og rum til at tilegne sig de nye arbejdsgange. Ofte handler det om noget så analogt som sidemandsoplæring og videndeling blandt medarbejderne.

Vi bør også se på, hvordan vi på tværs af regioner, hospitaler og kommuner bliver endnu bedre til at dele gode erfaringer i forhold til implementering af digitale løsninger.

En app mod depression på recept
Forslaget om at udvikle PLO's MinLæge-app, så egen læge kan ordinere apps direkte til patientens telefon, er et andet initiativ i regeringens udspil, som peger rigtig godt ind i fremtiden.

Sammen med Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL udvikler vi lige nu en national appguide, hvor patienter kan finde sundhedsapps godkendt af sundhedsvæsenet. At gøre godkendte apps tilgængelige for praktiserende læger direkte i dialogen med patienterne er det helt oplagte næste skridt.

Det seneste år med covid-19 har vist, at digitaliseringen kan tage syvmileskridt, når der er opbakning, fokus og fælles vilje

Marie Paldam Folker
Centerchef, Telepsykiatrisk Center

Det er for eksempel veldokumenteret, at det rigtige onlineforløb baseret på kognitiv terapi har god effekt som behandling af let til moderat depression eller angst.

Udviklingen af den nationale appguide er en stor fælles opgave, da både datasikkerhed, brugervenlighed og sundhedsfaglig kvalitet skal være på plads, før en app kan blive godkendt til forebyggelse eller behandling.

Det handler om at opbygge tillid mellem danske brugere og godkendte apps, hvilket blandt andet kræver et struktureret og transparent samarbejde mellem sundhedsvæsenet og industrien.

Vi er godt i gang med udviklingsarbejdet, men driften af den nationale appguide og implementeringen i almen praksis bliver en central opgave i fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Alt i alt er vi godt på vej. Det seneste år med covid-19 har vist, at digitaliseringen kan tage syvmileskridt, når der er opbakning, fokus og fælles vilje.

Men der er langt endnu, og det kræver indsatser på alle niveauer – nationalt, regionalt og på den enkelte arbejderplads – hvis vi skal positionere os internationalt som et digitalt sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00