Danske Regioner: Behandling skal skabe værdi for patienten

Af Erik Jylling
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

Det er efterhånden almen kendt, at sundhed står øverst på danskernes bevidsthed over vigtige politiske emner. Det er glædeligt, absolut, for sundhed og sygdom er med os hele livet, og sundhedsvæsenet er og skal være en grundsten i vores velfærdssamfund.

Men "populariteten" for sundhed udfordrer også sundhedsvæsnet. Hvis borgerne har smerter, forventer de en diagnose og derefter en behandling hurtigst muligt, og hvis det offentlige ikke arbejder hurtigt nok, så sendes opgaven videre til privathospitaler, som hjælper med at løfte sundhedsopgaven.

Den moderne forbruger slår også igennem på sundhedsområdet, for vi er vant til at vælge til og fra, og forbrugerismen lægger et stort pres på vores læger og sygeplejersker.

Vores sundhedspersonale stiller flere diagnoser end tidligere. I den forbindelse ser vi også overdiagnosticering som et stigende problem, selvom begrebet i sig selv er svært at måle og til tider kan virke diffust.

Men bagsiden af medaljen er, at vi lever i en nul-fejls kultur, hvor lægerne bliver nødt til at beskytte sig mod dårlige historier og beskyldninger om dårlig lægepraksis. Overbehandling og overdiagnosticering er desværre en bivirkning heraf.

Hvert speciale har også ansvar for at sætte bremserne i, hvis man oplever, at der behandles bare for at behandle – frem for at styre efter bedste kliniske evidens.

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

Selvom Danmark fortsat ligger i den lave ende, stiger vores forbrug af antibiotika år for år, og læger oplever i højere grad, at borgerne på egen hånd efterspørger antibiotika. Der er her tale om medicinering, som ikke altid skaber værdi for patienten. Det er kvantitet frem for kvalitet, og det er et problem.

Det kræver en kulturændring
Det er indiskutabelt, at patienten skal være i centrum og have medbestemmelse på egen behandling, men det skal ske på en måde, så det skaber mest mulig værdi. Og med respekt for den lægelige faglighed.

Lægernes ekspertise skal bruges til at skabe den nødvendige kvalitet – en kvalitet som til tider vil ske på bekostning af kvantitet. De enkelte medicinske fagområder har naturligvis et ansvar for, at patienten har gavn af behandlingen, og at den ikke blot udføres for produktionens skyld.

Men hvert speciale har også ansvar for at sætte bremserne i, hvis man oplever, at der behandles bare for at behandle – frem for at styre efter bedste kliniske evidens.

Helt konkret kræver det en gennemgang af den måde, vi stiller diagnoser og giver behandling på. Samtidig kræver det også noget af den enkelte borger.

"Patienten i centrum" skal ikke ses som et tag-selv-bord af behandlinger og undersøgelser, som man kan vælge og vrage imellem, men som en mulighed for at modtage den rigtige behandling, der skaber de bedste forudsætninger for at blive rask.