DI: Fødevarevirksomheder kan ikke løfte danskernes sundhed alene

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

I debatindlægget Hjerteforeningen: Forpligt industrien til at tage ansvar for danskernes sundhed i Altinget 12. juni skriver forebyggelseschef i Hjerteforeningen Morten Ørsted-Rasmussen, at industrien skal ”tage ansvar og gøre en øget tilgængelighed af sunde madvarer til et konkurrenceparameter”.

Hjerteforeningen sparker her en helt åben dør ind. Fødevarevirksomhederne er fuldt bevidste om, at de har indflydelse på befolkningens sundhed. Og erhvervet er allerede godt i gang med at sikre, at hver enkelt dansker har de bedste muligheder for at løfte sit eget ansvar for det gode liv med sunde kost- og motionsvaner. For i sidste ende er det individets eget valg.

Derfor involverer store dele af fødevareindustrien sig i partnerskaber, hvor producenter, myndigheder, forhandlere og ngo’er samarbejder om at ændre danskernes kostvaner.

Ikke svaret
Desuden fremhæver Morten Ørsted-Rasmussen også, at ”regeringen bør sikre regulering af næringsindholdet i fødevarer ved at sætte mål for indholdet af mættet fedt, salt og sukker". Men det er langt fra at være et svar på udfordringerne i danskernes sundhed. For skal overvægtige danskere ændre livsstil, handler det i bund og grund om at opleve en øget livskvalitet, samtidig med at den enkelte arbejder på at ændre de uheldige vaner.

For hvis reguleringerne strammes for meget, kan det få uhensigtsmæssige konsekvenser. For eksempel var flere fedtreducerede spegepølser mærket med Nøglehullet, indtil man ændrede kravene om det tilsatte salt. Med de nye krav om et lavere saltindhold er det af tekniske årsager umuligt at producere en spegepølse, som kan mærkes med Nøglehullet.

Vi skal videreudvikle og kigge nærmere på kravene til Nøglehulsmærket, så flere fødevarevirksomheder har mulighed for at producere flere sundere produkter.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Udvikling af Nøglehulsmærket
I stedet for reguleringer skal der fokuseres på at udvikle de eksisterende næringsmærker, som allerede hjælper forbrugerne med at vælge sundere fødevarer. For eksempel findes der ifølge Fødevarestyrelsen i øjeblikket mere end 3.000 fødevarer med Nøglehullet herhjemme.

Men vi skal videreudvikle og kigge nærmere på kravene til Nøglehulsmærket, så flere fødevarevirksomheder har mulighed for at producere flere sundere produkter. Dermed kan udbuddet vokse, og vi kan få skabt gode vaner hos endnu flere forbrugere.