DI: Vi skal bekæmpe fake news fra de selvudnævnte sundhedseksperter

Af Leif Nielsen
Branchedirektør for DI Fødevarer

Politikerne skal i gang med at forhandle et nyt fødevareforlig, og det er givet, at den fremtidige fødevarekontrol bliver et centralt element.

Fødevarekontrollen er afgørende for den danske fødevaresikkerhed. Men i erhvervslivet er vi optaget af fødevareforligets betydning for den måde, vi taler om fødevarer, mad og sundhed på.

Ernæring og fødevarer er blevet en slagmark for vidt forskellige holdninger, og der er ikke noget at sige til, at danskerne har svært ved at skille skidt fra kanel.

Ifølge madblog.dk’s liste over danske madbloggere findes der i øjeblikket 773 mere eller mindre aktive blogs om mad. 773 tilfældige steder på nettet, hvor enhver med garanti kan finde mere end 773 gode forklaringer på, hvad der er sunde fødevarer.

Det er måske en del af forklaringen på, at en analyse fra 2017 af Trygfonden og tænketanken Mandag Morgen viser, at 44 procent af danskerne synes, det er svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt. I 2011 var tallet kun 25 procent.

For nylig tweetede Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, at styrelsen er på SoMe for at gøre Lægemiddelstyrelsen mere lyttende, transparent og tilgængelig for omverdenen. Mon ikke man kunne forestille sig en lignende tilgang fra Fødevarestyrelsens side?

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Mere vejledning og mindre vildledning
Forbrugerne har brug for mere vejledning og mindre vildledning – også når de er på nettet. Så lad mig først slå det helt fast: Hverken jeg eller myndighederne skal bestemme, hvad forbrugerne kommer på deres tallerken.

Men vi har et problem, hvis indflydelsesrige personers egne hjemmelavede kostråd, som da den tidligere radio- og tv-vært Peter Falktoft proklamerede på Twitter, at mælk er usundt, får lov at stå uimodsagt.

Danskerne skal have et ordentligt grundlag at træffe deres ernæringsvalg på. Derfor er det vigtigt, at vi alle har nem adgang til fakta og solid, afprøvet viden, og ikke kun, hvad der nu trender på Instagram eller Twitter. Derfor skal vi have myndighederne på SoMe-banen og ikke mindst tilliden til myndighederne tilbage.

Vilde påstande står uanfægtet hen på SoMe
Debatten på de sociale medier har en tendens til at køre af sporet. Ofte bliver styrelser og myndigheder sat i samme bås som industrien. Eller endnu værre: Myndigheder, styrelser og sundhedsfaglige forskere bliver uretmæssigt anklaget for at være i industriens sold.

Og producenterne hører man ikke meget til. Regler, der skal forhindre anprisninger på produkter, er så begrænsende, at de også forhindrer producenternes deltagelse i debatten om deres fødevareprodukter.

Tilliden til fødevareautoriteter skal vindes tilbage igen, og det skal det nye fødevareforlig hjælpe med ved at udstikke linjer for kommunikation. Jeg ved godt, det ikke er nogen nem opgave at vinde danskernes tillid tilbage. Men løsningen er at få myndighederne aktiveret på de sociale medier, og samtidig give producenterne bedre vilkår for at deltage i debatter om sundt og usundt. Kun på den måde kan vi få målt og vejet synspunkterne i en nødvendig sundhedsdebat.

Flere myndigheder på de sociale medier
Men se nu engang på Sundhedsstyrelsen. Her har man mærket konsekvensen af, at danskerne ikke længere betragter styrelsen som en afgørende kilde til information. Derfor har styrelsen nu valgt at fokusere deres kommunikation om HPV-vaccinen på brugerinddragelse og personlige historier på blandt andet Facebook.

For nylig tweetede Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, at styrelsen er på SoMe for at gøre Lægemiddelstyrelsen mere lyttende, transparent og tilgængelig for omverdenen. Mon ikke man kunne forestille sig en lignende tilgang fra Fødevarestyrelsens side?

Desuden viser Trygfonden og Mandag Morgens analyse, at 47 procent af danskerne er i enige i, at myndighederne burde deltage aktivt i debatter med borgerne om sundhed på de sociale medier.

I det nye fødevareforlig bør der derfor tages højde for en kommunikationsindsats fra myndighederne, så evidensen kan vise vej i en følelsesladet jungle af kostråd.