Direktør: Fremtidens patientskader i mørketal

DEBAT: Uanset struktur på supersygehuse så har direktøren for Patienterstatningen en opfordring til personalet på alle niveauer: Sørg for at informere patienter om erstatningsmulighed. Det skriver Karen-Inger Bast.

Af Karen-Inger Bast
Direktør i Patienterstatningen

Hvad kommer supersygehusene og flytning af patienter og opgaver til det nære sundhedsvæsen til at betyde for de anmeldelser, Patienterstatningen vil modtage? Vil vi få færre anmeldelser eller flere, og vil de ændre karakter?

Vil supersygehusene for eksempel føre til færre skader, fordi man samler de komplicerede behandlinger og kompetencerne?

Vil vi se flere skader, der vedrører patienter, der er udskrevet for tidligt, eller vil et mere systematisk samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis betyde færre skader, der skyldes en uklar ansvarsfordeling efter udskrivelse?

Ændret sygdomsbillede
Så har jeg kun berørt strukturerne, for vi står også med et ændret sygdomsbillede, hvor flere bliver ældre, flere får kroniske lidelser, flere har flere kroniske lidelser og flere lever længere med deres sygdom.

70 procent af de anmeldelser, vi modtager, vedrører behandling på offentlige sygehuse, 11 procent kommer fra almen praksis, under én procent kommer fra kommunerne og resten fra speciallægerne, privathospitalerne og så videre. Vil fordelingen ændre sig?

Får vi flere anmeldelser fra den del af det ”nære sundhedsvæsen”, som driftes af kommunerne?

I dag får vi i snit 40 anmeldelser om året fra kommunerne. De skader, vi typisk ser, er genoptræningsskader og medicineringsfejl, men der er også sager, hvor man har ventet for længe med at sende – typisk en ældre borger – videre til sygehuset eller egen læge.

Effektiv og bedre kommunikation
Der er ingen tvivl om, at skal vi undgå en stigning i antallet af sager, der vedrører den kommunale sundhedsindsats og almen praksis, så skal kommunikationen mellem kommunerne, almen praksis og det specialiserede sundhedsvæsen være piv-skarp og effektiv.

Helt konkret skal det for eksempel for hjemmeplejen være nemt at få vejledning, når de står med den svage, ældre borger, der har udviklet rødme og sorte plamager efter en hofteoperation.

For det er ikke godt nok at slutte besøget med at opfordre borgeren til selv at kontakte egen læge. Omvendt er det heller ikke godt nok, at hjemmeplejen ikke kan komme igennem til lægen eller sygehuset.

Derfor kan jeg også kun bakke op om Danske Regioners forslag om, at regionerne mere systematisk vil stille deres specialister til rådighed. De sager, vi typisk ser fra for eksempel almen praksis, er forsinkede diagnoser, og jeg håber, at et endnu mere systematisk og effektivt samarbejde kan betyde færre forsinkede diagnoser.

PLO går i deres udspil i samme gode retning, hvor særligt et forslag om epikriser er interessant. PLO foreslår, at sygehuset i epikrisen konkretiserer, hvad der forventes af egen læge.

En klar og tydelig angivelse af ”handlepligten” kan føre til færre skader, der skyldes manglende opfølgning efter udskrivelse.

Det samme behov for klar kommunikation kan jeg forestille mig, at kommunerne har.

Informer om erstatningsmulighed
Om supersygehuse og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen vil føre til færre, flere eller andre typer af skader, er svært at forudsige, men uanset strukturen, opgavefordelingen, samarbejdsformen, så har jeg en opfordring til personalet på alle niveauer: Sørg nu for at få informeret patienterne om erstatningsmuligheden, hvis I tror eller ved, der er sket en skade.

Og er der uhensigtsmæssigheder i samarbejdet på tværs, så ret dem op, så der ikke sker nye skader.

Gennem de senere år har vi set et fald i antallet af anmeldelser, der kommer fra sundhedspersoner. Det er rigtigt ærgerligt, fordi de anmeldelser ofte er mere kvalificerede end dem, vi får fra patienterne.

Ikke fordi de er formuleret bedre eller er bedre dokumenteret, nej, anerkendelsesprocenten er langt højere, fordi personalet bedre kan gennemskue, om der reelt er sket en skade.  

Siden 2011 er andelen af anmeldelser fra sundhedsvæsenet faldet fra 14 til syv procent, og med udsigten til en omlægning af opgaver kan jeg være bekymret for, om vi får et endnu større mørketal: Flere skadede patienter, der ikke får den erstatning, de har krav på. 

Forrige artikel Digital innovation er genvej til FN's verdensmål Digital innovation er genvej til FN's verdensmål Næste artikel Løhde: Forebyggelse over for småbørn og ældre skal løftes Løhde: Forebyggelse over for småbørn og ældre skal løftes