Direktør: Vi lærte intet af covid, hvis medicobranchen holdes ude, når der snakkes beredskab

En offentlig opgave

Erfaringerne fra Covid-19-krisen burde ellers være åbenlyse: Da pandemien ramte, var mundbind, testkit, respiratorer og andet kritisk medicinsk udstyr en mangelvare.

De milliardstore indkøb af medicinsk udstyr uden udbud foretaget af både regioner og SSI i den kritiske fase af pandemien er nok det bedste eksempel på, at det var svært for de offentlige aktører at løfte opgaven.

Medicobranchen trådte til, skalerede produktionen globalt og leverede løsninger under pres – dog var tydeligt, at Danmark manglede en samlet strategi og et fælles beredskab for forsyningssikkerhed.

Alligevel har man ikke fundet anledning til at inddrage medicobranchen i det nye Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab, som Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab nedsatte i foråret. Det er en alvorlig fejl.

Skal Danmark stå stærkt i næste krise, må vi anerkende, at medicobranchen er en afgørende forudsætning for et velfungerende beredskab.

Mads Koch Hansen
Direktør, Medicoindustrien

For branchen for medicinsk udstyr besidder helt afgørende viden, om forsyningskæder, produktion og løsninger, som det offentlige beredskab kunne drage stor nytte af.

Danmark kunne med fordel lade sig inspirere af Finland. For når krisen rammer, er der behov for, at markedet kan understøtte et velfungerende sundhedsvæsen.

Et effektivt beredskab kræver nemlig både statslig støtte, strategisk planlægning og en bevidst inddragelse af de aktører, der reelt kan levere. Derfor skal medicobranchen også have plads i det erhvervsforum, der netop skal fordre dialog.

Pligtlagre kan få alvorlige konsekvenser

Den danske og europæiske medicobranche består i høj grad af små og mellemstore virksomheder. De leverer dagligt kritiske medicotekniske løsninger og udstyr til sundhedsvæsenet – og ofte med en høj grad af specialisering.

Derfor er konkurrencedygtige markedsvilkår og smidig adgang for en lang række leverandører en forudsætning for et velfungerende sundhedsvæsen; én løsning gør det ikke alene.

Det skal man have blik for, når man arbejder med beredskab på medicoområdet.

Af samme grund er det også problematisk, hvis der i nye udbud af medicinsk udstyr begynder at indfinde sig krav om, at virksomheder skal opbygge og finansiere pligtlagre i Danmark. Det kan få vidtrækkende konsekvenser.

Kort sagt: Det vil ramme branchens konkurrenceevne, presse virksomheder ud af markedet og ultimativt svække den forsyningssikkerhed, man egentlig ønsker at styrke, hvis man tror, at byrden blot kan lægges over på virksomhederne.

I stedet bør der udvikles modeller i samarbejde med industrien, hvor staten, regioner og kommuner tager det overordnede ansvar, og hvor private aktører kan bidrage inden for en ramme, der er gennemtænkt og bæredygtig.

Der findes allerede tredjeparts logistikudbydere, som med regionale, kommunale eller statslige midler i ryggen kan varetage lagerhåndtering og distribution langt mere effektivt end de enkelte leverandører.

Medicobranchen er afgørende

Myndighederne kan samtidig indgå rammeaftaler, der sikrer, at leverandører hurtigt kan levere udstyr i krisesituationer, uden at virksomheder skal binde store kapitalbeløb i usolgte lagre.

Det kræver "blot", at man politisk og administrativt tør tænke samarbejde og professionalisering ind i beredskabsstrukturen. Samt at man får de rigtige interessenter inviteret med rundt om bordet.

Skal Danmark stå stærkt i næste krise, må vi anerkende, at medicobranchen er en afgørende forudsætning for et velfungerende beredskab.

Det er på tide at samle kræfterne. Staten, regionerne, kommunerne og medicoindustrien må i fællesskab tage ansvar for at skabe et modstandsdygtigt beredskab.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen annoncerede i slutningen af oktober, at man i løbet af de kommende måneder kommer til at nedsætte et Operativt Erhvervsnetværk for Samfundssikkerhed, der skal skabe et fortroligt rum for vidensdeling om samfundssikkerhed.

Lad det være en ny mulighed for, at ministeriet inviterer de rette aktører med ind i beslutningsprocessen.

Et sikkert Danmark kræver samarbejde. Og det samarbejde skal starte nu, også på sundhedsområdet.