Djøf til S: Hav modet til at kæmpe videre for en nærhedsreform

REPLIK: Christian Rabjerg Madsen (S) siger, at vi ikke skal forvente en omfattende nærhedsreform. Det er ikke ambitiøst nok, og borgerne og de offentlige ansatte fortjener bedre, skriver Henning Thiesen og Hanne Fugl Eskjær.

Af Henning Thiesen og Hanne Fugl Eskjær
Hhv. formand for Djøf og formand for Offentlige Chefer i Djøf

Sammen med Arne-pension og grøn omstilling var regeringens bebudede nærhedsreform det mest centrale tema, da statsminister Mette Frederiksen (S) sidste år åbnede Folketinget.

S-regeringen ville lykkes, hvor andre har fejlet, og for alvor gøre noget ved unødvendigt bureaukrati og overflødige regler. Mantraet var ’fingrene væk’. Ambitionen var mere nærhed i velfærden og mere tillid, faglighed og arbejdsglæde i den offentlige sektor.

Den ambition deler vi i Djøf. Mantraet ofte ligeså. For der er for mange medarbejdere, der bruger for alt meget tid på regler og bureaukrati og for lidt tid på det, der er vigtigt, nemlig borgerne. Det skader velfærden, underminerer fagligheden, og svækker tilliden mellem kolleger på tværs af fagligheder.  

Pensions- og klimadebatten har kørt i højeste omdrejninger det seneste år. Men vi har hørt meget lidt om, hvordan regeringen vil indfri løftet om mere nærhed, tillid og faglighed.

Det vil sige lige indtil finansordfører Christian Rabjerg Madsen i Altinget 1. september annoncerede, at de ansatte i den offentlige sektor ikke skal sætte næsen op efter et stort, samlet reformudspil.

I stedet mener regeringen, at nærhedsreformen skal ”ses som nogle principper, vi kommer til at indarbejde i nogle forskellige politiske udspil.”

En ad-hoc tilgang vejledt af et værdisæt, som nærhedsreformen nu er reduceret til, er altså ikke ambitiøst nok. Den offentlige sektor fortjener samme høje ambitionsniveau som Arne-pension og grøn omstilling.

Nærhed kan ikke drysses ud som krymmel på en is
Vi frygter, at Socialdemokratiet misser en kæmpe mulighed.

For selvom vi selvfølgelig skal bevare kernebureaukratiet, der sikrer borgernes retssikkerhed og en ordentlig forvaltning af vores skattekroner, så er det afgørende, at vi tager et opgør med den unødvendige registrering og kontrol i den offentlige sektor.

Tanken om at skulle et indfri et politisk løfte om mere nærhed i velfærden og mere tillid, faglighed og arbejdsglæde i den offentlige sektor kan tage pusten fra enhver regering. Men det bør ikke få regeringen til at slå op i banen, og reducere de store ambitioner til at drysse nærhed ud over ”nogle forskellige politiske udspil” som krymmel på en is.

Der er behov for, at nærhedsambitionerne kan mærkes. Hos medarbejderne og hos borgerne. Konkret og reelt. Der er behov at samles om en fælles retning, som når vi samles om 70 procents reduktionsmålet. Det er afgørende, hvis eftertiden skal huske nærhedsreformen som den offentlige sektors store, positive kursskifte.

Mere tid til borgerne
I Djøf fremlagde vi allerede i januar et konkret udspil til, hvordan regeringen med fordel kan gribe det store arbejde med en Nærhedsreform an.

Det bør være en bunden opgave, at velfærdsmedarbejderne – sosu'er, pædagoger, læger, politibetjente, sagsbehandlere, socialrådgivere, med videre – får mere tid til med borgerne. Og langt større faglig frihed til at tilrettelægge deres arbejde.

Ligesom med den grønne omstilling har vi i dag ikke løsningerne, der for alvor indfrier de ambitioner. Derfor foreslår vi, at regeringen opretter nærhedspartnerskaber på de forskellige velfærdsområder, der skal arbejde målrettet med at finde nye løsninger, der indfrier ambitionerne om mere tid og mere faglig frihed. Det er svære spørgsmål, der skal findes svar på. Hvilke tilsynsopgaver vil vi eksempelvis ikke lave mere?

Det vil kræve nye idéer fra politikere og repræsentanter fra myndigheder, private virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger, interesseorganisationer og eksperter. Det er vigtigt at have alle med.

Det vil kræve mod at gå den vej. Der er nemlig brug for, at vi finder fælles løsninger på tværs af faggrupper og politiske skel.

Hvis vi skal skabe plads til fagligheden og sætte borgeren i centrum, skal der handling til. Så kære regering: Lad os få arbejdshandskerne på.

Forrige artikel Debat: Qaly-modellen prioriterer mental sundhed og glemmer patienters sociale behov Debat: Qaly-modellen prioriterer mental sundhed og glemmer patienters sociale behov Næste artikel Lægedirektør: Hvis du mener, at sexismedebatten er for højlydt, skal du lytte bedre efter Lægedirektør: Hvis du mener, at sexismedebatten er for højlydt, skal du lytte bedre efter