DSAM-formand: Man bliver ikke rask af mange undersøgelser

DEBAT: Ønsket om at blive tjekket fører ofte til overundersøgelse, der fører til overdiagnostik, til overforbrug af sundhedsvæsen og ofte overbehandling. Det skriver Anders Beich, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Placeholder image
Det bliver vanskeligere og vanskeligere at forklare danskerne, hvorfor jævnlige undersøgelser ikke gør dem raske, skriver Anders Beich. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Beich
Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM

Jo før, jo bedre. Prædiabetes. Lægen flytter ind. Tidlig opsporing. De syv tegn. Helbredstjek. Mænd går for sjældent til lægen. Den stille dræber…

Et sandt bombardement af slogans, kropssignaler, symptomer, tegn og fornemmelser i mediekampagner og tv-programmer.

Kombineret med politisk vedtagne handleplaner, tidlige indsatsprogrammer og -politikker for flere og flere enkeltsygdomme og helbredstrusler er det med til at få os til at tro, at vi er syge, indtil det modsatte er bevist, og at vi kan kureres, hvis bare vi bliver diagnosticeret i tide.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til debat@altinget.dk

En selvstændig håndværker bad mig om et ”43.000 kilometers eftersyn”. Jeg spørger ham, hvad han er bekymret for. ”Det hele, siger min kone”.

Han er ikke arveligt belastet. Han føler sig ikke syg, men han vil da gerne vide, at han er rask. Han indrømmer utvungent ”lidt for mange bajere”, for få grønsager, ingen sport, at være for tyk, og at firmaet ødelægger hans nattesøvn. Han ved, hvor skoen trykker.

For nylig var også kardiologer ude at klage over, at de måtte undersøge et stigende antal raske. ’Jo før, jo bedre’-bølgen er begyndt at ramme sygehusene også.

Anders Beich, Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM

Blodtrykket er som forventet lige i overkanten. Hele snakken om det at leve, sove, være familiefar, ny konsultation, kolesterol 5,4 med pil opad i skemaet (som flertallet), blodtryk stadig lidt til den høje side, oppe om natten for at tisse, potensen ikke hvad den har været, humøret heller ikke.

Prostata normal, men han vil gerne scannes og kende ”sit tal”, og ”min forsikring vil gerne betale”. Ny konsultation om problemer ved dette, om humørtab, om fysisk aktivitet og alkohol. Ville gerne, men kan ikke finde tid og evner til at blive gladere og leve sundere.

Hvornår skal vi måle blodtrykket igen? Skal jeg have medicin? Min kollega fik da taget prostataprøver? I stedet for at blive beroliget, har han fået nye bekymringer og ønsker om nye undersøgelser.

Vanskeligere at forklare
 danskerne
Det bliver en stadigt vanskeligere og mere omfangsrig opgave at forklare danskerne, at jævnlige lægeundersøgelser, scanninger og prøver ikke gør dem mere raske eller sunde.

Ønsket om at blive tjekket fører i stedet ofte til overundersøgelse, der igen fører til overdiagnostik, overforbrug af sundhedsvæsen og ofte overbehandling. Deraf følger en bred vifte af skadevirkninger, som vi knap nok har overblik over.

Lige fra unødvendig behandling med negativt udkomme, over svigtende evne til at vurdere eget helbred og øget bekymring, til stækket evne til at mestre egen sundhed.

Konsekvenserne for det i forvejen hårdt belastede sundhedsvæsen er, at man nu i tiltagende grad undersøger raske risikanter med meget få symptomer – om nogen overhovedet.

For nylig var også kardiologer ude at klage over, at de måtte undersøge et stigende antal raske. ’Jo før, jo bedre’-bølgen er begyndt at ramme sygehusene også.

Begrebet overdiagnostik sælger ikke billetter. Det er da trods alt bedre at blive undersøgt, og vi bliver paradoksalt nok ofte taknemmelige for en tidlig diagnose.
’Jo før, jo bedre’ og ’tidlig opsporing’ er blevet selvindlysende sandheder.

Det gælder bare langt fra altid.

En frisk mand på 27 med rygsmerter, uden alvorlige udstrålende symptomer, blev, uden indikation og via privathospital, MR-scannet, og fundet af en diskusprolaps kunne forklare let nedsat følesans i dele af det ene ben.

Privathospitalet skemalægger en operation, og - kun ved en tilfældighed - opdager jeg det dagen før og fraråder operation. Han bliver intensivt genoptrænet, og bliver fuldt funktionsduelig igen – taknemmelig og rystet.

Opmærksomheden skal øges
De hårde fakta er, at:

  • overdiagnostik udgør en risiko for patienters sundhed og folkesundheden.

  • overdiagnostik drives af en antagelse om, at læger altid bør være i stand til at opdage eller forebygge alvorlig sygdom på et tidligt tidspunkt, og bæres af en overdreven tiltro til teknologi, individualiseret forebyggelse, og af kommercielle interesser.

  • det er meget vigtigt, at den praktiserende læge medvirker til reduktion af overdiagnostik, da vi er både gatekeepere og tovholdere for sundhedsvæsenets samlede tilbud.

  • læger og sundhedsmyndigheder må anerkende, kommunikere og yde støtte til det synspunkt, at selv det bedst muligt fungerende sundhedsvæsen ikke altid kan opdage alvorlig sygdom i et tidligt stadie.

  • Solidt prioriteringsarbejde skal inkludere, at vi erkender og nedbringer nyttesløs og skadelig aktivitet for at minimere risikoen for, at patienter overbehandles, og for at frigøre ressourcer til meningsfulde og gavnlige aktiviteter.

Det kan for eksempel være at optimere omsorgen for et stigende antal medborgere med flere kroniske lidelser, og at øge opmærksomheden over for de borgere, som ikke selv magter at opsøge sundhedsvæsenet – selv når de føler sig syge.

Dokumentation

Temadebat: Sander sundhedsvæsenet til i undersøgelser af raske?

Betyder angsten for at begå fejl, at sundhedsvæsenet drukner i raske borgere, der tager pladsen fra de alvorligt syge?

Det er et af spørgsmålene, Altinget stiller i denne debat.

Mød panelet, der skal diskutere emnet, her.



Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser