EL-regionsrådsmedlem: Seriøs forebyggelse kræver handling

Af Torben Kjær (EL)
Medlem af Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg

En politisk udmelding er, at prisen på tobak ikke skal hæves, fordi det rammer de mest udsatte, som udgør mange rygere. Men 14.000 dødsfald årligt som konsekvens af tobak burde være for høj en pris for ikke at gøre det, der virker for kommende generationer.

En anden holdning er, at det er indskrænkning af individets frihed til at ryge, drikke eller spise sig til alvorlig sygdom. Fællesskabet skal betale kollektivt, og borgerne skal ikke redegøre for, hvor lidt de har været årsag til deres sygdom. Herfra stopper enigheden.

Når fællesskabet er så large at betale uanset årsag, må fællesskabet naturligvis tilstræbe, at færrest muligt får alvorlige sygdomme og dør for tidligt efter årelang behandling, der samfundsmæssigt er en hamrende dårlig forretning.

Omregner man de kendte danske dødsfald som følge af tobak og alkohol – 17.000 i alt, dør der på verdensplan små 24 millioner mennesker bare af de 2 produkter hvert eneste år – næsten halvdelen af dødstallet for hele 2. verdenskrig. Med så stor frihed til markedet er der tale om et gigantisk samfundssvigt af kommende generationer, hvis vi ikke gør noget.

Forebyggelse er at undgå, at mennesker bliver syge
I 2017 udgav Danske Regioner forebyggelsespublikationerne Sundhed for alle og Sundhed for livet – i al beskedenhed resultatet af mit forslag fra 2016, og man taler endelig om de effektive værktøjer til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.

Når fællesskabet er så large at betale uanset årsag, må fællesskabet naturligvis tilstræbe, at færrest muligt får alvorlige sygdomme og dør for tidligt efter årelang behandling, der samfundsmæssigt er en hamrende dårlig forretning.

Torben Kjær (EL)
Medlem af Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg

Det gælder at sætte prisen så højt, at det holder unge fra at købe smøgerne, og få disse ind under disken i anonyme pakker i stedet for de farvestrålende reklamesøjler. Der er en tankevækkende politisk modvilje mod at minimere 14.000 menneskers liv hvert år, ofte efter årelange traumatiske behandlingsforløb, som rammer hele familier.

Forebyggelse er at undgå, at mennesker behøver at blive syge. Det gælder i høj grad adfærdspåvirkning af børn og unge i hjemmet, daginstitutioner, skoler og gennem lovgivning for eksempel med afgifter og regulering af reklamer.

Men der skal også iværksættes et forskerspor i sygdoms- og årsagsforståelse både klinisk og grundforskning – sidstnævnte er der dog noget af. Hvad er for eksempel årsagerne til, at demenssygdomme er i så kraftig stigning? Hvad er effekter af fødevareproduktionsmetoder, hvad er effekten af influenzavaccination gennem et helt arbejdsliv og meget mere.

Fondene bør tage medansvar
Ser man på udviklingen inden for flyvning og rumfart, hvor man for 80 år siden fløj i langsomme propelfly, til nu at sende en sonde rundt om månen, tilbage forbi jorden for at øge farten og sende den i den rigtige retning for at lande på en klippeblok på størrelse med en dansk provinsby 10 millioner kilometer ude i rummet, er det tankevækkende, at man trods bedre produkter og metoder grundlæggende behandler diabetes med udgangspunkt i produktion af insulin som for 80 år siden.

Havde der sideløbende været et uvildigt forskerspor i forståelse af sygdommen uden kommercielle interesser, var mange diabetikere formentligt sparet for årelang lidelse med alvorlige følgesygdomme og for tidlig død – og samfundskassen for en formue.

Danske Regioner udmønter 14 millioner kroner til forskning, som lægemiddelindustrien ikke ser kommercielle interesser i. Lægemiddelindustriens fonde giver til gengæld hundredvis af millioner til forskning i bedre medicin og behandling, der er vigtigt og et utømmeligt behov.

Men det ville glæde, hvis de store fonde afsætter en pulje til at generere et årligt beløb stort nok til, at det bliver attraktivt at skabe et forskermiljø om sygdoms- og ikke mindst årsagsforståelse, der også kan bidrage til den traditionelle forskning.

Det kan få enorm betydning for menneskers livskvalitet, for samfundsøkonomien, og fondene kan høste endnu større respekt ved at tage et seriøst medansvar for forskning i at forebygge, at mennesker behøver at blive syge.