Fodterapeuter: Fodplejeres påstande betyder intet for patientsikkerheden

Autorisation er lig kvalitetssikring
At stille krav til patientsikkerhed og kvalitetssikring i forbindelse med behandlinger, som det offentlige yder tilskud til, er helt centralt for den måde, som vi har indrettet det danske sundhedsvæsen på.

Autorisationen er det lovmæssige grundlag for behandlingen af patienter, og det er lig med krav og kontrol med alt fra uddannelse til hygiejne og journalføring.

Intet er overladt til tilfældighederne, og alle krav er sat i verden for at give patienterne den bedste behandling og størst mulige patientsikkerhed.

Denne struktur eksisterer ikke inden for private plejetilbud. Derfor er der ingen garantier for, hvad kommunerne får for deres penge, når de benytter fodplejere.

Det er ikke en beskyttet titel. Der findes heller ikke en ensartet godkendt uddannelse, og der føres ingen kontrol med fodplejeklinikker.

Borgerne bliver vildledt
Det er en betydelig udfordring, at borgere og kommuner har svært ved at gennemskue de afgørende forskelle i behandlingstilbuddene og patientsikkerheden.

Det skyldes blandt andet kommunernes prisaftaler med fodplejere, som mange pensionister opfatter som en blåstempling af behandlingen.

Fodplejerformanden Linda Dam Havmøller illustrerer det selv i sit indlæg med påstande, som umiddelbart kan lyde plausible, men som ingen betydning har for borgernes patientsikkerhed.

At uddannelsen er godkendt af Skat, fortæller os intet om kvaliteten af den uddannelse, som eleverne får. Der er heller ingen offentlige myndigheder, der fører kontrol med undervisningen eller eksaminerne.

Selvopfundne titler såsom lægeeksaminerede kliniske fodplejere sender fejlagtigt et signal om, at plejeren er en del af sundhedsvæsenet, og det er ligeledes med til at lægge et slør over de reelle forskelle i de to behandlingstilbud.

I det mindste bør borgerne have en reel chance for at gennemskue, hvad de får eller ikke får, når de vælger, hvem der skal sikre deres fodsundhed.

Misforstår ventetid for borgerne
Linda Dam Havmøller påstår også, at ventetiden vil stige, hvis fodbehandling med kommunalt tilskud kun sker hos statsautoriserede fodterapeuter.

Den ventetid, som hun henviser til, handler udelukkende om patienter med tilskud fra regionen og har ikke noget med ventetiden for borgere med helbredstillæg at gøre.

Samlet set er vi 2.000 fodterapeuter til at varetage behandlinger med offentligt tilskud. Det svarer til samlet set til omkring 20 fodterapeuter i hver kommune, og antallet stiger hvert år.

Nytter ikke med uautoriserede plejere
Hvis sundhedsmyndighederne vil sikre, at alle diabetespatienter får samme kvalitet og patientsikkerhed i fodbehandlingen, nytter det heller ikke, at diabetespatienter i de laveste risikogrupper bliver behandlet af uautoriserede plejere.

For diabetespatienter i risikogruppe to, der er den næstlaveste gruppe, har også komplikationer. De har begyndende nedsat følesans og behandlingskrævende fejlstillinger i fødderne.

De har derfor risiko for at få fodsår og bør kun behandles af en autoriseret fodterapeut. En anbefaling, som Diabetesforeningen også støtter op om.

Fører ingen skræmmekampagne
Danske Fodterapeuter fører ikke en skræmmekampagne, men er som en professionel organisation, der består af autoriserede sundhedspersoner, optaget af, at patienterne har garanti for kvalitet og sikkerhed i behandlingen.

Derfor ser vi et behov for at oplyse om det hul i loven, der kan ramme uvidende pensionister og udsatte borgere, som ikke er klar over, at kommunalt tilskud ikke automatisk indeholder den patientsikkerhed, der eksisterer i resten af sundhedssektoren.

Vi foreslår derfor et naturligt krav om autorisation i behandlingen på lige fod med andre sundhedsydelser.

Det er vi ikke de eneste, som siger.

Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Dansk Handicap Forbund og samtlige organisationer i Sundhedskartellet bakker op om kravet om autorisation i behandlingen for tilskud til fodbehandling.